Hjem Hverdagsmad Ovnbagt torsk

Ovnbagt torsk

af Linda
Ovnbagt torsk

Ovnbagt torsk med hjemmelavet hollandaise sauce er i luksus klassen hos mig. Begge dele er ligger højt på min favoritliste, og tilsammen er de perfekte, hvis du spørger mig.

Server mig fisk hver dag. Tak 😊 Jeg ku godt😉 Det bliver desværre ikke sådan, men oftere end det plejer. Er du glad for fisk, og får du det jævnligt? Det er jo så såre simpelt at lave, og noget af det, som går hurtigst med mindst arbejde for dig.

Ovnbagt torsk, til 2 personer

Du skal bruge:

  • 2 torskefileter a. 125 g. stykket
  • 1 spsk. smør
  • 1/2 citron
  • Blandet grøn salat, evt. en pakke Napolitana mix.
  • Evt. dild og timian til pynt.
  • Du finder saucen i et andet indlæg, lige her; bearnaise sauce

Du gør sådan her👇😊

  • Tag et lille ovnfast fad og kom en smule smør / olivenolie i bunden af fadet
  • Læg torskefileter i fadet og læg en klat smør på hver af dem
  • Pres citronsaft fra 1/4 citron henover og læg citronen med ned i fadet.
  • Sæt fadet i ovnen i 30 minutter på 160 grader, varmluft.
  • Lav saucen klar.
  • Skyl salaten og fordel den på 2 tallerkner sammen med en kvart citron
  • Anret torsken med 2 spsk. hollandaise sauce, og pynt med dild og timian
Restriktioner

Holy moly, here we go again, tænkte jeg, da der igen var pressemøde i går aftes. Vil det ingen ende tage.. Shit altså hvor er det bare en anderledes verden vi lever i. Mine tanker gik øjeblikkeligt til alle de unge mennesker som har et langt større behov for at være sociale, og som jeg synes har fået ‘stjålet’ et år af deres liv. Straks efter fløj tankerne videre til alle de erhvervsdrivende, som må lukke og slukke for deres drøm og levevej, og selvfølgelig til de mennesker, som bliver alvorligt ramt af sygdommen. Vi har selv to i familien som er smittet, men heldigvis med symptomer i den lette ende.

Jeg ved at det er bydende nødvendigt at aflyse alle aftaler, og det har vi også gjort, men savnet efter glade aftener, at se vores venner er efterhånden stort. Jeg måtte igen hive fat i mig selv, trække vejret dybt, og huske på alle de ting som jeg er så evigt taknemmelig for. Jeg har et dejligt liv, jeg nyder min hverdag med Emmie, og mine vægttabsforløb. Jeg er så priviligeret at arbejde med det jeg elsker allermest, og det går godt. Jeg er den sidste der skal pive. I know, men på det sociale niveau begynder jeg at savne noget.

Jeg sender de bedste tanker og bønner til dem som er indlagt med Covid-19, og beder til et let og hurtigt sygdomsforløb så de kan komme hjem igen og tilbage til deres familier.

Rigtig dejlig torsdag til dig

Knus fra Linda

Skal jeg hjælpe dig med dit vægttab? Jeg kan lave din madplan så den passer til dig, dit ønsket om vægttab, dine alleriger / intolerancer, og ting du ikke bryder dig om. 💜

Lykken er ❤️

0 Søde tanker skrives her
0

Du vil måske også synes om dette

Skriv dine tanker

UA-78511755-1