Hjem Ingen mel Saltemandler

Saltemandler

af Linda
saltemandler, hjemmelavet.
saltemandler, hjemmelavet.
Saltemandler. hjemmelavet

Jeg har i flere år lavet mine saltemandler selv. Det er super hurtigt, det er nemt og langt billigere end den købte version fra supermarked. Jeg laver også versionen med lakrids som vi kender fra Madbanditten

Jeg tror jeg har prøvet de versioner der findes, men de salte mandler er altid dem jeg vender tilbage til. De er gode at have i huset hvis du får gæster, de holder i lang tid og falder i de flestes smag.

Opskrift

Nogen egentlig opskrift følger jeg ikke, men du kan gøre sådan her;

  • Strø et tyndt lag af fin salt i hele bunden af din stegepande
  • Skru op for varmen, lidt over medium.
  • hæld ½-1 dl. vand på panden (mandlerne skal være halvt under vand)
  • Hæld mandler ud så det dækker hele panden, det skal ikke være i to lag, men der må gerne være rigeligt.
  • Rod godt rundt så alle mandler bliver våde og dækket af vand og salt
  • Fortsæt med at røre rundt indtil vandet er væk fra panden.
  • Hæld mandlerne op på et fladt underlag med bagepapir under.
  • Lad dem køle godt ned før dem hælder dem på et tætlukket glas.

Som Madbanditten skriver, så kan du også gå ud fra hendes mål:

  • 300 gr. mandler
  • 2 dl. vand
  • 1 spsk. salt

Du kan ellers tro at jeg har glædet mig til dagen i dag. Et er at jeg skal starte med at være privatpasser for mit barnebarn det næste 1½ år, og noget andet er at jeg er med som “rådgiver” på Madbandittens Kickstart forløb. Dét er stort for mig. Jeg glæder mig helt enormt. tænk engang at få muligheden for at arbejde med sin drømme. Lucky me.

Har du set at jeg endelig har fået mit opskriftregister op og stå ? Nu skulle det gerne blive meget lettere at finde rundt i mine opskrifter. Jeg er ikke helt færdig endnu, men jeg arbejder stærkt på det.

Rigtig dejlig mandag til dig.

Krammer fra Linda

Hvis du er nysgerrig på mine personlige vægttabsforløb kan du læse meget mere her👇

Vægttabsforløb

0 Søde tanker skrives her
1

Du vil måske også synes om dette

Skriv dine tanker

UA-78511755-1