Tunvaffel & tundeller er 2 gode bud på billig og nem frokost (eller hvilket som helst tidspunkt på dagen du foretrækker😉) Der er stort set det samme i begge udgaver. Loppefrøskaller er den eneste forskel 😅Jeg fik ideen 2 forskellige steder fra. Tunvaffel blev jeg mindet om hos Rilamadglad på Instagram, og dellerne blev jeg mindet om, via en sms fra min svigerinde. Jeg var lidt tvivlende, jeg har nemlig forsøgt nogle gange med tundeller, men synes aldrig de er blevet gode. Men min svigerindes version er frisk og lækker, og minder mig lidt om Thailand. Ikke nok med at hun får mig ud at løbe om morgenen, når det er mørkt og koldt og ofte regner, nu har hun fået mig til at lave tundeller😅 Kig her hvordan👇
Tunvaffel;
Du skal bruge;
- 1 dåse tun i vand
- 1 æg
- 1 tsk. rød karrypasta (kan undlades)
- 1/2 tsk. hvidløgspulver (kan undlades)
- 1 tsk. fintrevet frisk ingefær (kan undlades)
- 1/2 tsk. løgpulver (kan undlades)
- Salt og peber
- Lidt olie eller smør til vaffeljernet
- Evt. 1 spsk. mayonnaise rørt med 1/2 tsk. rød karrypasta til at dyppe i.
Du gør sådan her;
- Dræn tun for vand og hæld det op i en skål
- Slå ægget ud i skålen med tun
- Tilsæt krydderierne
- Rør det hele godt sammen.
- Forvarm dit vaffeljern
- Hæld indholdet af skålen op i det varme vaffeljern.
- Lad det blive indtil det har en fin gylden farve. Pas på det ikke bliver for tørt,
Tundeller
Du skal bruge;
- 1 dåse tun i vand
- 1 æg
- 1 tsk. loppefrøskaller
- 1 tsk. rød karrypasta (kan undlades)
- 1/2 tsk. hvidløgspulver (kan undlades)
- 1/2 tsk. løgpulver (kan undlades)
- 1 tsk. fintrevet frisk ingefær (kan undlades)
- Salt og peber
- Kokosolie eller smør til at stege i.
Du gør sådan her👇
- Dræn din tun for vand og hæld den op i en skål
- Slå ægget ud i skålen
- Tilsæt alle krydderierne
- Rør det godt sammen og lad det stå og trække 5-10 minutter.
- Varm en pande op og smelt dit fedtstof
- Form tunfarsen til 3 deller og steg godt på alle sider
- Servere med salat eller ovnbagte broccoli.
Energiberegning (gælder for begge tun versioner. 1 person;
- 243 Kcal. / 350 med mayo med karrypasta
- 40 g. Protein / 41 g.
- 3,8 g. Kulhydrat / 4,5
- 6,8 g. fedt. / 18
Snuden i sporet
Begge ovenstående bliver frokostforslag når mit næste hold, Snuden i sporet, går i luften på mandag. Jeg glæder mig til at lære deltagerne bedre at kende. Jeg synes altid at det er spændende med vores forskelligheder og de tilgange vi har til nye tiltag. Jeg er sikker på at alle er topmotiveret, og godt forberedte. Jeg er ved at være færdig med første uges kostplan, så den bliver lagt i vores facebookgruppe på fredag.
Rigtig dejlig onsdag til dig💕
Knus fra Linda
Skal jeg hjælpe dig med dit vægttab? Jeg kan lave dig en madplan der tager hensyn til hvad du kan lide, dine intolerancer, dine allergier, dit familieliv.🌸