Hjem Ingen mel Min yndlings kop kaffe

Min yndlings kop kaffe

af Linda
Total yndlingskaffe

Den bedste kop kaffe på dagen, er den første. Jeg kan sidde om aftenen, og glæde mig ved tanken om, at min yndlings kop venter som det første næste morgen.

Total yndlingskaffe
Total yndlingskaffe

Hocus Pocus, I need coffee to focus

Jeg starter min dag med et stort krus kaffe. Min yndlings kop kaffe 🙂 Det har været den samme i mange måneder. Jeg er blevet helt vild med den blanding. Du får lige fremgangsmåden her:

Indlægget indeholder reklame.

Min yndlings kop kaffe

Du skal bruge:

  • 2 tsk. Nescafé Gold
  • 1 tsk. cashewnøddesmør ( se hvordan i seneste tilføjelse fra 17/9-23)
  • 1 spsk. collagen
  • Evt. 1 tsk. kokosolie/mct olie (kan undlades)

Du gør sådan her:

  • Hæld Nescafé i et krus, med kogende vand
  • Tag et stavblender glas/bæger
  • Fyld collagen, cashewnøddesmør, og evt. olie ned i blenderglasset
  • Hæld kaffen ned i blenderglasset
  • Tag stavblenderen og blend godt igennem, løft blenderen op og ned for at gøre den skummet på toppen.
  • Sørg for også at få blendet godt i bunden så nøddesmørret ikke ligger i små klumper.
  • Hæld tilbage i dit krus og er server.

First I drink the coffee. Then I do the thing

I weekenden klarer jeg mig fint på denne kaffe i fire timer efter at jeg er stået op. Jeg træner i fitness bare på denne kaffe, og det går fint. Jeg har det godt.

Jeg drikker 1-2 krus kaffe mere om dagen, sjældent mere end det, medmindre vi har gæster eller vi skal ud. Jeg drikker som regel heller ikke kaffe efter klokken 13.00 i hverdagene.

Jeg har Nespresso kaffemaskine hjemme, men bruger den kun i weekenderne, jeg er alt for sent hjemme i hverdagene til at kunne nå at drikke kaffe 😉

Du kan selvfølgelig sagtens lave kaffen i en blender. Jeg synes at rengøringen af en stavblender er nemmere, men det er jo en smagssag.

Nyttoteket

Jeg køber collagen hos Nyttoteket som er et svensk firma, det koster 164 kroner for 500 gram. Pulveret er helt smagsneutralt og det klumper ikke. Du kan bruge min kode; lindalowcarb15 og få 15% på din ordrer.

Vær opmærksom på at det er den svenske krone priserne hos Nyttoteket står til, og at det derfor er billigere for dig når der bliver omregnet til den danske krone.

Jeg bruger collagen fordi det er godt for hud, hår og negle. Det giver også en lækker blød konsistens i kaffen og gør den skummet.

Cashewnøddesmør kan købes i helsekostbutikkerne og i de større supermarkeder.

Tilføjelse: Når du køber et glas nøddesmør skal du starte med at blande det godt sammen. Jeg bruger en kniv til at blande det med, og skære igennem den tørre bund, så jeg får olien godt fordelt. Det giver dig en langt mere cremet nøddesmør.

Tilføjelse 8/8-20; Jeg har det sidste halve år selv blendet mine cashewnødder. Jeg starter med at hælde nødderne på en bageplade og giver dem 17 minutter på 100 grader varmluft. Når de er færdige, og kølet ned, hælder jeg dem i min foodprocessor sammen med en lille smule salt, og blender med den store kniv indtil smørret har den konsistenst jeg bedst kan lide. Jo længere du blender, jo mere flydende bliver det. Jeg fylder det efterfølgende på små lufttætte sylteglas. Holdbarheden tør jeg ikke udtale mig om, jeg har det sjældent liggende mere end et par uger.

Cashewnøddesmør, hjemmelavet

Jeg har i flere år lavet min egen cashewnøddesmør, det er billigere på denne måde, men det kræver at du har en kraftig blender / foodprocessor der kan klare det.

Jeg rister ikke længere nødderne i ovnen først, jeg hælder dem direkte i min foodprocessor og blender indtil det er blevet til smør.

God fornøjelse 🙂

10 comments
1

Du vil måske også synes om dette

10 comments

Mette Forman maj 28, 2019 - 2:07 pm

Hej Linda
Jeg skal ud og have fat i cashewnøddesmør, så jeg kan prøve din lækre kaffe ☕️ MUMS

Reply
Advokadofyrensballondans maj 29, 2019 - 6:30 pm

Hej Mette 🙂
Mums, det synes jeg også du skal! Resten af dagen drikker jeg sort kaffe, og jeg tror at det er derfor jeg nyder denne kop så meget. Lad mig vide hvad du synes om det 🙂

Reply
Mette Forman august 9, 2019 - 3:30 pm

Kære Linda
Så lykkedes det mig endelig at få bestilt cashewnøddesmør og mct olie til min booletproof coffee. Det er en genial måde at indtage collagen og sunde fedtstoffer og olier på. Jeg kom en enkel dråbe stevia med chokoladesmag i.
Tusind tak for dejlig inspiration.

Reply
Advokadofyrensballondans august 11, 2019 - 4:57 am

Kære Mette.
Hvor er det dejligt at høre du har lyst til at prøve en anderledes måde at lave kaffe på. Jeg synes det er skønt med lidt afveksling.
Spændende med stevia i. 🙂

Knus fra Linda

Reply
stellabm september 2, 2019 - 11:21 am

hvilken collagen bruger du?
mvh Stella

Reply
Linda september 2, 2019 - 6:42 pm

Hej Stella
Jeg bruger kollagen som jeg køber fra et svensk firma der hedder @upgritt. De har flere versioner, jeg køber den fra @nyttoteket som hedder Clean Collagen. Det er svenske priser, så det er lidt billigere end det du lige ser. Og meget billigere end i Danmark.

Reply
Pia Nyberg september 5, 2019 - 11:02 am

Hej Linda

Jeg er lidt hooked på at prøve din kaffe med cashewnøddesmør og collagen, mangler bare at købe collagenpulveret, men der er så skrækkelig mange forskellige collagen på den svenske hjemmeside, må jeg spørge hvilken form/pakke du køber?

Reply
Linda september 5, 2019 - 3:14 pm

Hej Pernille
Tak for din kommentar. Jeg køber kollagen igennem det svenske firma Upgritt. De har kollagen som hedder Clean Collagen fra firmaet Nyttoteket. Den er billige og god. Den er helt neutral i konsistensen. Jeg bruger 1-2 måleske om dagen.
Du skal være opmærksom på at prisen er i svenske kroner, så det er lidt billigere for dig end det du lige umiddelbart ser.
Knus fra Linda

Reply
Helene maj 5, 2020 - 8:16 am

Hej Linda – det ser lækkert ud, holder du dig gående til frokost på denne?:-)

Reply
Linda maj 5, 2020 - 4:39 pm

Hej Helene, ja det gør den ofte. Den gjorde det i går, og i fredags holdt den mig gående i et 12 timer, men i dag spiste jeg morgenmad 3 timer efter. Så man kan sige at det kommer meget an på hvordan jeg har det den pågældende dag. 🙂

Reply

Skriv dine tanker

UA-78511755-1