Indlægget indeholder reklame
Ovnbagt hvidkål med kylling er hvad der har stået på vores middagsbord i dag. Det er godt nok ikke en særlig køn ret, det ligner mere noget helt andet. Men det smager godt, faktisk så godt at begge mine teenagere + min kræsne mand har godkendt retten. Det siger altså ikke så lidt ! Retten er helt fri for sukker og for mel. Jeg er fan ! Og så er det en billig ret at lave, og sund ovenikøbet 🙂 Det eneste du skal tage højde for er, at det tager lidt tid at lave retten. En ting er at du skal skære hvidkålet i fine strimler, men når du tror du er færdig, skal hele herligheden i ovnen i 1 – 1½ time. Just saying 😉
Inspiration til denne ret har jeg fundet hos den uforlignelige madbandit. Hendes ret, som hun kalder karameliseret hvidkål finder du her :
http://www.madbanditten.dk/2015/02/24/karameliseret-hvidkaal-med-spicy-oksekoed/
Jeg har lavet en smule om på opskriften men jeg er sikker på at hendes version sidder lige i skabet også. Nu var det bare sådan at jeg havde taget kylling op af fryseren, så det skulle bruges i dag, og hvidkål passer vel til hvad som helst ? I hvert fald smagte dette mega lækkert, så det er bare om at få den prøvet ! Lav gerne hele dit hvidkål for man kan virkelig spise meget. Og skulle du have noget i overskud vil du bare være glad 😉
Du skal bruge:
1 hvidkål
500 gr. kyllingeinderfilet, skåret i mindre tern
Kokosolie eller smør til at stege i
2 Løg, skåret i strimler
2-4 fed hvidløg, finthakket
1 rød chili skåret i små tern, uden kerner
2 tsk. stødt spidskommen
2 tsk. stødt koriander
Salt og peber
Du skal gøre sådan her :
Skær dit hvidkål op i fine strimler (eller efter behag)
Smør et stort ovnfast fad med kokosolie.
Steg hvidkålet på en stegpande, i kokosolie, i mindre portioner af gangen. Kålen skal være skinnende på overfladen og brun i kanterne før den er færdig.
Når den første portion er færdig hælder du det over i det smurte ovnfastefad.
Tænd din ovn på 200* varmluft
Fortsæt til du ikke har mere kål tilbage. (lad stegepanden være, du skal bruge den om lidt)
Sæt det ovnfaste fad i ovnen.
Smelt kokosolie på din stegepande, og vend løg, chili og hvidløg i til de er skinnende på overfladen.
Tilsæt så dine krydderier og bland det godt rundt.
Når det hele er blandet godt sammen tilsætter du kyllingen og rører rundt til kødet har fået farve på alle sider.
Nu skal din pandestegte blanding hældes over kålblandingen i ovnen og have en times tid før den er færdig. Vend i retten hver 10 minut.
Nammenam !
Vi fik retten som den var, eller det vil sige, drengene spiste rå gulerødder som var skåret i skiver til. Men Bo og jeg spiste den som den var. Hold da op hvor blev vi mætte
.