Vi skal køre det lange stræk hjemmefra og til Wagrain i et hug. Vi skal selvfølgelig have tisse og mad pauser. Meeen jeg orker næsten ikke at starte ferien med mavepine, kramper og fosterstilling i tre dage, så jeg har forberedt maden hjemmefra. Jeg har faktisk stået en del i køkkenet, og lavet både lidt af det ene og det andet. Vidste egentligt ikke hvad jeg synes var nemmest, mest mættende og kunne holde sig bedst i bilen. Jeg valgte først hvad jeg ville have med fredag aften, da jeg skulle lave vores lille morgen buffet vi skulle spise ombord på færgen.
Valget faldt på to grovboller lavet på squash, spinat, æg og valnøddemel og div krydderurter. Mand, de smager godt ! Jeg kom skinke, tomat og salat i. Jeg valgte også to madpandekager som jeg fyldte med tun og agurk samt salat. Disse fire ting skulle udgøre både morgenmad og frokost. De tre mænd købte burgere og pomfritter til frokost, men jeg var glad for min medbragte mad. Jeg var mæt og super tilfreds. Ingen mavebøvl, men mæthed samt ro i kroppen hele vejen ! Jeg havde også snittet peberfrugt, agurk og købt en masse små tomater. Det var ret lækkert og vi nød alle godt af det.
Fik jeg nævnt de tre store pakker mandler og en pakke blandet nødder jeg også fik købt ? Mandlerne er røget og saltet, og den blandede pakke er bare saltet. Disse poser er også nogen vi alle nyder og jeg er nødt til at gemme dem lidt væk for at de ikke bliver spist i løbet af de første dage.
Det kan sagtens lade sig gøre at leve LCHF uden specialvarer, men når jeg ønsker at gøre lidt ekstra ud af det, gør jeg mine indkøb her i LCHF butikken.
For flere “brød ideer” kan I læse med her hos Madbanditten ; http://www.madbanditten.dk/opskrifter/brod/
God sommer alle sammen