Hvidkål, gulerod,chili skøn kombi !

image

Hvidkål, gulerod, chili er en skøn kombi !

Forleden valgte jeg at skære en masse hvidkål ud i strimler og stege det på panden i kokosolie. Men jeg synes det ser så kedeligt ud det blege hvidkål, at jeg måtte finde på lidt farve at putte i. Valget faldt på gulerod og chili, for de har da begge nogen skønne farver !

Jeg skar 4 kyllingefileter i strimler og stegte dem på panden, i kokosolie, og dryssede paprika over, igen for at få lidt farve.

Jeg lavede også en, meget fed, sauce til. Den smagte dælme godt, og jeg mistænker den for at være den egentlige årsag til at drengene spiste langt mere kål end de plejer 😉 Saucen bestod af smør, fløde og en pakke pikantflødeost. 🙈 Ved det godt ! Men prøv lige denne kombi og sig mig så at det ikke er guf for dine smagsløg 😋 Vi var meget mætte da vi rejste os (og mætte i lang tid !)  Jeg tænker at alle de grøntsager kan gøre det op med den fede sauce ? 😂

Du skal bruge til 4 personer : 

Til din grøntsager;

Et hvidkålshoved, skåret i fine strimler

3 gulerødder, revet på den grove side af rivejernet

1 rød chili, skåret i små stykker (uden kerner)

salt og peber

Til dit kødfyld : 

4 kyllingefileter

100-150 gr. Revet ost ( kan undlades)

1 tsk. Røget paprika, eller almindelig paprika

salt og peber

Til din sauce : 

100 gr. Smør

3 dl. fløde

100 gr pikantflødeost

(jeg lavede dobbeltportion)

Gør sådan her ; 

Grøntsagerne hakkes og snittes som beskrevet øverst på siden

Kyllingefileter skæres og steges som beskrevet øverst på siden

Pikantsauce : 

Smelt smøret og tilsæt fløde. Lad det koge langsomt op og kom til sidst din flødeost i. Saucen skal have lidt tid til at “sætte sig” så gå i gang lidt før end beregnet, ellers spis den som den er. Den smager godt !

image

 

Søde tanker kan sendes her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *