Hjem Hverdagen kyllingesuppe med rejer

kyllingesuppe med rejer

af Linda

Indlægget indeholder reklame

kyllingesuppe med rejerKyllingesuppe med rejer

Her til aften har jeg serveret kyllingesuppe (som blev langt bedre end billedet viser :-D) Jeg stod med en pakke kyllingeinderfilet, og vidste ikke helt hvad jeg skulle finde på, men det endte så med suppe som er lavet på hvad vi nu havde af rester i køleskabet. Jeg formoder du kan variere det efter hvad du har i køleskabet, så prøv løs og giv den gas.

Du skal bruge :

500 gr. kyllingeinderfilet, skåret i små mundrette tern.

1 lille pose rejer

1 rød chili, vasket, udkernet og skåret i små tern.

2 tsk. rød karrypaste

2 fed presset hvidløg

½ butternutsquash, skåret i meget små tern.

1 l. hønsebouillon (2 stk. terninger)

300 gr. kokosmælk

200 gr. philadelphia

smør til at stege i

Salt og peber

Evt. fiskesovs og lime som smagsforstærker

Du gør sådan her :

Steg kyllingen i smør på panden og stil den til side.

Smelt smør i en tykbundet gryde og svits chili, rød karrypasta og hvidløg i 5 minutters tid. Tilsæt butternutsquash bland det godt sammen.

Hæld hønsebouillon, og kokosmælk ned i gryden og lad blandingen stå og småkoge i 20-30 minutter indtil butternutsquash er mør.

Find din stavblender frem og sæt direkte ned i gryden. Blend til der ikke er flere klumper tilbage af din butternutsquash.

Tilsæt nu Philadelphia og lad hele herligheden smelte sammen og blive lidt tykkere.

Smag til, evt. med fiskesovs og lime.

Velbekomme 🙂

Har du styr på nytårsaften ? Jeg tror jeg er ved at have styr på det. Jeg er i hvert fald godt i gang, og har flere ting i køleskabet som jeg skal lave færdig i morgen tidlig. Resten laver jeg lørdag.  Alt hvad vi skal have er hjemmelavet, og det er lige fra snack til dronningens tale, og til desserten.  Jeg glæder mig til en dejlig aften i det bedste og hyggeligste selskab.  Hvis ikke jeg når forbi siden her inden, så må du have et vældig godt nyt år !

 

 

 

 

 

1 Søde tanker skrives her
0

Du vil måske også synes om dette

1 Søde tanker skrives her

Opskrifter - Familie fristelserFamilie fristelser februar 25, 2017 - 9:35 am

[…] Nem og hurtig pizza dagen før nytår […]

Reply

Skriv dine tanker

UA-78511755-1