Kyllingeinderfilet i cremet barbecuesauce

Indlægget indeholder reklame

Kyllingeinderfilet i cremet barbecuesauceKyllingeinderfilet i cremet barbecuesauce

Kylling er så dejlig nemt at få til at smage som man ønsker det. Brug dine yndlingskrydderier, og vupti så har du en velsmagende ret. Her til aften valgte jeg at bruge lidt rester fra køleskabet, fordi jeg ikke ville smide dem ud. Det kom der en smagfuld ret ud af som jeg vil dele med jer. Kyllingeinderfilet i cremet barbecuesauce med pandestegte grønne bønner og pastinakker. Mums !


Du skal bruge (til 4 pers):

4-500 gr. kyllingeinderfilet

115 gr. flødeost med urter (jeg brugte den fra Philadelphia)

1 pakke bacon i skiver

2-3 champignon i skiver

3-5 dl. piskefløde (jeg brugte 5 dl.)

Salt

Peber

Stødt barbecue

Tilbehør:

1 lille pose grønne bønner og to store pastinakker skåret i tynde stave.

Du gør sådan her :

Steg bacon sprød på panden, og læg dem til side på et stykke køkkenrulle og knæk dem i små stykker.

Steg champignon på panden i baconfedt

Hæld bacon tilbage på panden og tilsæt alt fløden.

Lad det simre i et par minutter og tilsæt flødeosten. Lad det simre i 5-6 min.

Tænd ovnen på 180* varmluft.

Find et ildfastfad frem og læg din kylling i et lag. Drys med salt og barbecue.

Hæld flødeblandingen over fadet med kylling.

Ind i ovnen med fadet og glæd dig de næste 25 minutter.

Tilbehør:

Hæld din pose grønne bønner på panden hvor der lige har været din flødeblanding, tilsæt evt. en klat smør.

Rør dem rundt til de er lidt optøet.

Drys salt og lidt barbecue henover.

Tilsæt pastinakkerne.

Lad blandingen stå indtil fadet med kyllingeinderfilet i cremet barbecuesauce er færdig.  Nammenam !

Grønne bønner og pastinakker

Jeg håber at smagen falder i din smag. Det gjorde det herhjemme.

 

 

 

Søde tanker kan sendes her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

1 tanke