Skiferie i Wagrain

At være på skiferie i Wagrain, er lykken. Her er så uendeligt smukt, jeg bliver aldrig træt af at kigge på de imponerende bjerge. Vi er også heldige med vejret. Her er helt blå himmel, sol, og masser af sne. Total win win.

Så er der det med maden.. hmm. her må jeg gå lidt på kompromis med mine ideer om rigtig mad. Jeg afviger ikke meget fra hverdagen, men alligevel lidt. Morgenmaden er som der hjemme, og det er aftensmaden stort set også, den har jeg nemlig lavet klar hjemmefra. Men vores frokost indtages oppe i terrænet, så der må jeg spise hvad der er på menukortet. Jeg kigger altid efter salat med kylling, men det er ikke alle steder at de har det. I øvrigt synes jeg at både tyskere og østrigere er virkelig dårlige til at lave en gang salat.

På vej her til spiste vi på en amerikansk inspireret burger restaurant, og her bestilte jeg cæsarsalat. Ja tak, i Tyskland betyder det en skål med icebergsalat pyntet med parmesan. Hold da magle det var en kedelig omgang. Nå, men jeg spiste op, og var glad ved tanken om at jeg havde mad med hjemmefra i bilen.

Til frokost i dag bestilte jeg “tyroler pande” hvilket er som en gang biksemad, med spejlæg på. Der er lidt rigeligt med kulhydrater i, men der er ingen mel i, og det er det allervigtigste for mig. Tænker også at jeg nok får forbrændt de kulhydrater rimelig hurtigt med alt den aktivitet jeg har resten af dagen.

I aften skal vi have chili con carne, det er min svoger der står for den ret. Der er sikkert godt med chili i. Vi skal have salat til, og så må jeg sorterer bønnerne fra, for dem er min sarte mave ikke begejstret for. Sådan er det når man har irritabel tarm. Sortér, sortér, sortér.

Kram fra Linda