Kylling i karry på broccoli/blomkålsbund.
En sikker måde at skære ned på kulhydraterne er at skifte pasta/ris/brød/kartofler ud med grøntsager. Dem vi bruger mest er blomkål og broccoli, samt squash. Alle tre er ting der er høje på FODMAP, så jeg spiser dem i begrænset omfang, da maven ellers bliver temmelig umedgørlig.
Kylling i karry er en klassiker som vi alle kan lide, og den er nem at lave med en højere fedtprocent. Hvis du ønsker den med lav fedt procent så bytter du bare fløde og Philadelphia ud med cremefine. Men det andet smager af meget mere, hvis du spørger mig 😉
D skal bruge, til 6-8 pers. :
800 gr. kylling i tern (jeg koger dem i 5-10 min. til de ikke længere er rå)
200 gr. philadelphia
6-7 dl. piskefløde
200 gr. smør
4-6 store spsk. karry
1 blomkål
1 broccoli
Du gør sådan her :
Smelt smørret i en tykbundet gryde.
Kom din karry i og lad det svitse og tage smag (det må ikke brænde på !)
Tilsæt fløden og lad den langsomt koge op.
Tilsæt Philadelphia og fjern gryden fra varmen når sovsen har fået den tykkelse du ønsker.
IMENS sovsen står og bliver tykkere skal du rive blomkål og broccoli på den fine side af rivejernet. Bland det sammen og hæld kogende vand over, ganske kort ! Hæld vandet fra, og server straks.
Servér evt. salat til med en god dressing.
Velbekommen
At være på skiferie i Østrig kan have sine udfordringer, men det er ikke umuligt at træffe fornuftige valg. De fleste steder er det muligt at vælge salat med kylling, og der er også flere gode supper at vælge imellem. Man skal være opmærksom på at der er gluten i mange ting. Jeg er dog stødt på flere spisesteder hvor der er allergiliste, og det gør det meget nemmere og mere sikkert.
Nu er vi ved at vende snuden hjemad. Vi er godt ømme og trætte i kroppen efter en god aktiv uge.
Kh Linda <3