Hjem LCHF Marinade

Marinade

af Linda
Marinade
Marinade
Marinade hældt over to kyllingebryster.

Hold op hvor er jeg træt af at der skal være så højt sukkerindhold i de marinader man kan købe i supermarked. Jeg undrer mig over hvorfor? Det er jo ikke svært at lave en marinade uden sukker, som smager rigtig godt, helt uden at tilsætte sukker. Super nemt faktisk.

I går lavede jeg min egen. Det tog 5 minutter! Naturligvis kræver det at du har ingredienserne, og en foodprocessor eller blender, men derfra er det easy peasy.

Lav din egen

Den jeg lavede i går brugte jeg til at hælde over to kyllingebryster, men du kan også sagtens bruge den på en pizzabund, eller måske til at hælde over din squashetti, eller som en dip? Du kan lave dobbeltportion og opbevare den i køleskabet i op til to uger.

Marinade

Du skal bruge:

  • 2 dl. tomater
  • 2 dl. friske basilikumblade
  • 2 fed hvidløg
  • Et kvart løg
  • 60 gr. tomatpuré
  • ½ tsk. salt
  • Peber
  • ½ dl. olivenolie

Du gør sådan her:

  • Skyl tomaterne og skær dem i mindre stykker
  • Skyl basilikumbladene
  • Pil hvidløg og kør dem igennem hvidløgspresseren
  • Pil løg og skær det i mindre stykker
  • Hæld alle ingredienserne i foodprocessoren
  • Blend indtil du har nået en grødet masse.

Kyllingebryster i hjemmelavet marinade

Om du vælger at bruge din marinade på din pizza, som dip eller over din squashetti kan du være sikker på at få en marinade med en super god og lækker smag. Jeg valgte at bruge marinaden på nogen kyllingebryster, og her skal du få at vide hvordan.

Du skal bruge:

  • To kyllingebryster
  • 2 spsk. fintrevet parmesan
  • 1 dl. hjemmerevet ost
  • 1 spsk. italiensk krydderi, f.eks som den jeg har her

Du gør sådan her:

  • Steg kyllingebrysterne på panden indtil de har en gylden overflade
  • Læg dem i et ovnfast fad
  • Tænd ovnen på 180 grader varmluft
  • Hæld marianden over, ca. 2 dl.
  • Drys med hjemmerevet ost
  • Drys med parmesan
  • Afslut med at drysse italiensk krydderi over retten.
  • Sæt retten i ovnen i 12 minutter, eller indtil osten er smeltet.
0 Søde tanker skrives her
0

Du vil måske også synes om dette

Skriv dine tanker