I dag skulle det gå stærkt med maden, tjep tjep, lad os blive færdige i en fart. Noget at det hurtigste jeg kan lave, som vi alle kan lide, er kyllingefilet. And so it is. Jeg lavede kyllingefilet som jeg på den ene side penslede med barbecuesovs og den anden side saltede jeg og smurte basilikumpesto på. Jeg brugte også mozarella og godt med peber. Lad os kalde retten for kylling, pesto, mozarella.
Jeg brugte nærmest kun 5 minutter på forberedelserne, og så 30 minutter i ovnen. Det er da hurtig mad ?
Du skal bruge : (til 4 pers.)
4 kyllingefileter
Et lille glas basilikumpesto
Barbecuesovs (min var færdiglavet og købt i det lokale supermarked)
1 pakke mozzarellabøf
Groft salt
Du gør sådan her :
Pensl dine kyllingefileter med barbecuesovs på “bagsiden”, læg dem i et ovnfast fad med barbecuesiden nedad
Gnid salt på og derefter pesto i en tyndt lag. (jeg brugte bare en teske til at smøre det på med)
Tænd ovnen på 180*
Skær din mozzarellabøf i tynde skiver således at der er til to stk. på hver kyllingefilet.
Stil fadet i den forvarmet ovn i 30 minutter.
Vupti og du har en herlig ret med meget få ingredienser, den er hurtig at lave, du får hjemmelavede mad hurtigere end byens populære pizzaria kan levere til din bopæl. Whats not to like ?
Jeg spiste aubergine til og rødpeber 🙂 Jeg havde skåret auberginen i tynde skiver, på langs, og grillet skiverne på panden. Jeg dryssede forskellige krydderier på, nogen fik chili, andre cayennepeber, basilikum, og enkelte fik kun salt og peber. Jeg fyldte dem til sidst med mozzarellaost og rullede dem. I går grillede jeg også aubergine, og her fyldte jeg dem med fetaost, og det vil jeg foretrække fremover. Jeg synes at jeg manglede salt fra fetaen i dag.
Til mand og børn havde jeg lavet pasta med pesto, jeg havde rørt rødpeber i. De var fint tilfredse og alle blev mætte.
Nu vil jeg udtænke morgendagens ret, og håber jeg har mere tid til at være lidt kreativ 🙂
Rigtig dejlig dag 🙂

