Burger på en grillet bund af aubergine. Smagte faktisk helt fint.
Ferietid i Italien
Så blev det endelig ferietid, og vi er landet i Italien, i Jesolo. Her har vi været mange gange, og det er altid en succes. Drengene føler en stor frihed ved at være et sted de kender, og hvor de har flere bekendtskaber som de nyder at være sammen med om sommeren. For Bo og jeg er der også dømt afslapning, og ingen pligter som kalder. Det jo altid skønt.
Turen hertil gik super fint, i hvert fald igennem Tyskland og indtil vi ramte Flachau (i Østrig) hvor vi overnattede. Vi spiste frokost samme sted som vi har gjort de sidste mange gange igennem Tyskland. Men jeg kan garantere dig for, at jeg ikke valgte en cæsarsalat igen. Det gør man kun en gang. Så jeg valgte en bagt kartoffel med ost og skinke på. Det er jo en amerikansk burgerrestaurant, så udvalget består mest af burgere, naturligvis. Aftensmaden indtog vi da vi kom til Flachau, og det blev i øsregnvejr. Vi satsede på at regnen ville stoppe inden næste morgen og vi skulle køre videre. Det gjorde den såmænd også, den startede bare igen da vi havde kørt i et kvarter. Og hold da K… hvor det regnede, haglede, tordnede og lynede. BIG TIME. Det var fælt at køre i, og vi måtte holde ind til siden fordi vi ikke kunne se noget. Det samme gjorde de andre bilister, og jeg synes det var rart at se at alle var fornuftige. Vi holdt stille i ti minutters tid, men kørte i regnvejr i tre en halv time. Det er ikke noget jeg kan anbefale.
Kan jeg fastholde LCHF på ferien ?
Ja, det kan jeg godt, men jeg slækker lidt på tingene. Sukker og stivelse har jeg valgt fra ca. 90%, det vil sige at jeg spiser mørk chokolade omkring 86%, og jeg spiser 2-3 pizzaer på de 17 dage vi er væk. Jeg holder mig væk fra gluten fordi det gør mega ondt i min mave at lade være, men sjovt nok kan jeg godt klare en pizza i ny og næ. Jeg kan godt mærke det i maven om natten, men ikke nok til,at jeg ikke lader “stå til” indimellem. Og ellers er det en nem sag at finde low carb mad på alle restauranter. Dukan altid finde kylling og salat, eller andet kød med salat, eller kartoffel til. Jep ! Ved godt at kartoffel ikke er low carb, men jeg vil altid foretrække en kartoffel frem for ris og pasta. Og så gør det selvfølgelig også tingene nemmere at vi er på camping og at jeg derfor har mange ting med hjemmefra. Eksempelvis har jeg kokosmælk og chiafrø med, samt mine egne krydderier, olie, og flere andre ting. (du skal ikke sige det til nogen men jeg har også smugle min Nespresso kaffemaskine med,- ved godt det er skørt !)
Sådan en morgenmad her er en som alle kan lave, hvis man bor i lejlighed eller har eget køkken på camping. Det er en morgenmad som 3 ud af 4 i familien nyder godt af, så de er glade når jeg laver det.
Chiagrød lavede jeg forlede aften, og så har jeg til et par dage. Super lækkert med friske bær på, men heller ikke fuldstændig low carb.
Thats it for denne gang, for solen skinner og jeg skal til poolen. Tuttelu
Knus fra Linda