Hjem Ingen mel Tomat/grøntsagssuppe

Tomat/grøntsagssuppe

af Linda

image

Her til aften har jeg lavet suppe af de rester vi havde liggende i køleskabet. Der var flest tomater og det fortæller jo lidt om hvad jeg foretrækker, og hvad jeg kan spise døgnet rundt 😉 Jeg tænkte egentlig at jeg ville lave tomatsuppe, men hvad så med de andre grøntsager jeg havde liggende ? Jeg endte med denne tomat/grøntsagssuppe.

Jeg har haft ondt i maven og kvalme siden vi var ude at spise på resaturant onsdag aften. Jeg forstår ikke hvad der har udløst det, for jeg synes jeg er yderst forsigtig med hvad jeg putter i munden. Men et eller andet har jeg overset, og det irriterer mig at jeg ikke kan finde ud af hvad det er. Jeg vil jo gerne udgå det en anden gang ! Men pga mit mave vrøvl har min appetit ikke været hvad den ellers er, og jeg har derfor kun spist meget lidt i dag (to æg til morgenmad og en avokado til frokost). Jeg er godt klar over at jeg er nødt til at spise for at få det bedre. Der skal sættes gang i maven, men hvor finder man lige inspiration til det når man bare vil ligge i fosterstilling på sofaen ?  Anyway, så foretog jeg mig ikke andet i går end at ligge på sofaen, og da jeg kom hjem fra job i dag gjorde jeg det samme. Da klokken blev 18 fik jeg spat af at ligge ned, så jeg fandt vej til køleskabet og fandt de triste rester frem af grøntsager. De trængte måske mest til at blive smidt ud (ihvertfald gulerødderne) men suppen er ligeglad med at de er bløde, og jeg ender jo alligevel med at blende det hele sammen til sidst. Så pyt, og vi slipper for madspild. 🙂

Suppen smagte godt, og jeg fik spist halvanden portion, hvilket er mere end hvis det havde været noget som skulle tygges. Jeg har stadigvæk ondt i maven, men formoder det bliver bedre i løbet af natten. I hope.

Nogen af ingredienserne

Nogen af ingredienserne

Du skal bruge:

6-8 San Marzano tomater (eller 4 alm.store)

Halvanden rød peber

3-4 hvidløg

1 rødløg

4 store gulerødder eller 7 små

3 dl piskefløde

150 gr. parmesan, groft revet.

1 dåse hakkede tomater

1 spsk timian

1 tsk tørret chili flager

1 spsk rosmarin

salt og peber

5 dl grøntsagsbouillon

En håndfuld friske basilikumblade

Du gør sådan her :

Hak din grøntsager groft

Smelt en klat smør i en tykbundet gryde

Hæld dine grøntsager i gryden og lad dem simre til de er bløde

Hæld grøntsagsbouillon og din dåse hakkede tomater i gryden

Lad det simre med i 20-30 minutter

Nu skal du finde din blender/foodprocessor/stavblender frem og blende suppen. (Jeg brugte min stavblender direkte i gryden, pas på du ikke ridser bunden) Bliv ved til der ikke er flere klumper.

Tilsæt nu fløde og parmesanost og varm det op sammen med suppen.

Pynt din suppe med basilikumblade (hvilke jeg selv glemte da jeg tog billedet)  og evt også tørret chiliflager.

Bon appetit.

 

 

0 Søde tanker skrives her
0

Du vil måske også synes om dette

Skriv dine tanker

UA-78511755-1