
Har du prøvet at lave forloren kylling ? Det var første gang for mig i torsdags. Jeg stod med en pakke hakket kyllingekød og tænkte hmm hvad finder jeg på med denne pakke ? Valgte faldt på forloren kylling, hvis der altså er noget der hedder det.? Jeg smed kødet i en skål med et æg og forskellige krydderurter og lidt husk og pofiber til at “binde” det sammen. Så formede jeg det som forloren hare og svøbte det ind i parmaskinke. Det blev ret godt faktisk 🙂 Ikke den store gastronomiske oplevelse, men dejlig nem, billig,velsmagende og hurtig hverdagsmad.
Som tilbehør havde jeg lavet en lille skål med kartofler som jeg havde hældt lidt olie henover og dryssede med timian, salt og peber. Det var nu mest mændende i familien der spiste dem og jeg fik gode tilbagemeldinger 😉 Jeg havde også lavet tomatsalat, og auberginer som jeg havde skåret i skiver og toppet med tomat og parmasanost, lidt lige som bruschetta
Du skal bruge : (til 4 personer)
500 gr. hakket kyllingekød
En lille håndfuld persille
En lille håndfuld purløg
1 æg
2 spsk. loppefrøskaller (HUSK)
1 spsk. Pofiber (kartoffelfibre)
1 pakke parmaskinke
Sådan gør du :
Tænd ovnen på 180*
Rør hele herligeheden sammen i en skål og lad det stå i et øjeblik imens du finder et passende størrelse fad frem.
Form farsen og pak det ind i parmaskinke.
Sæt det ind i den forvarmet ovn i ca. 30-40 minutter.
Aubergine “bruschetta” :
1 aubergine
En håndfuld fintrevet parmasanost
1-2 finthakket tomater (fjern kernerne så de ikke er så våde)
En lille håndfuld basilikumblade
Sådan gør du :
Skær det antal skiver du ønsker, start fra bunden af auberginen,
Drys groft salt henover hvert stykke og lad dem ligge i minimum 10-15 minutter
Skyl salt af og dup med køkkenrulle.
Læg dem på en bagplade, eller bagerist
Fyld de finthakkede tomater på,
Drys med parmasanost
Ind i ovnen i 10 minutter eller indtil osten er smeltet.


Tomatsalat siger sig selv, eller hvad ?
Jeg skar to tomater i skiver og en pakke mozarella i skiver og fordelte dem skiftevis på en tallerken hvorefter jeg hældte en lille smule olivenolie henover. Jeg skar en lillebitte smule finthakket løg og dryssede på sammen med salt og peber. Til sidst toppede jeg med friske basilikumblade. I “hulrummet” på tallerknen havde jeg lagt en god håndfuld ruccola.


Bon appetit og rigtig dejlig lørdag til dig




1 Søde tanker skrives her
[…] Forloren kylling http://familiefristelser.dk/?p=1221 […]