
Minipandekager uden hokus pokus
Indlægget kan indeholde reklame for udvalgte produkter.
Her til morgen har jeg lavet minipandekager uden hokus pokus, det vil sige uden nogen special ingredienser. Det eneste som måske er lidt anderledes er pofiber, hvilket er kartoffelfibre, men de kan købes i de fleste supermarkeder, jeg så dem sidst i Lidl til 20,- og der er til mange gange. Pofiber bruger jeg som bindemiddel istedet for hvedemel.
Du skal bruge :
200 gr. Hytteost 4,5%
2 spsk. Pofiber
1 lille stk kanel
1/2 tsk vaniljepulver, evt. lidt kardemomme.
4 skiver banan (valgfrit)
3 æg
Sådan gør du :
Blend klumperne ud af din hytteost
Tilsæt 3 æg og banan og blend dem sammen med hytteosten
Rør krydderierne med i og hæld til sidst pofiber i.
Lad dejen stå at trække i små 10 minutter og kom det i små klatter på din varme pande. Steg dem i smør eller kokosolie. Størrelsen vælger du jo selv, jeg fik 20 små ud af min portion.
Jeg lavede en lille marscarpone creme til som vi alle kan lide. Jeg tager halvdelen af marscarpone cremen og blander op med en spsk. Piskefløde og rør det godt sammen. Så presser jeg lidt frisk citronsaft i og evt lidt sødemiddel. Jeg bruger som regel Sukrinmelis fordi det ikke påvirker blodsukkeret.
Håber at de falder i din smag. Bon appetit.
KH Linda
Hvis du er nysgerrig på mine vægttabsforløb kan du læse meget mere her👇
