Hjem Ingen mel Pølsemix

Pølsemix

af Linda
Pølsemix
Pølsemix med bacon og spidskål

Pølsemix med bacon og spidskål er lynhurtig at lave, det mætter og smager godt. Retten er klar på 30 minutter, hvis du ønsker det skal være hurtigere end det, så kan du snittet spidskål aftenen før og stege din bacon sprød samtidig.

Et spidskål fylder helt vildt meget på panden, men det skrumper ind til næsten ingenting, så snit du bare det hele, du vil blive overrasket over hvor lidt det fylder til sidst.

De pølser du vælger skal være med høj kødprocent. Prøv at gå uden om de “traditionelle” Wiener/Bayerske pølser, og tag i stedet for en pølse der er lidt mere gods i. Vær opmærksom på at der stadigvæk er pølser som laves med mel, og det skal du helst ikke have i dine pølser. Det er altid en god ide at læse ingredienslisten. Hver gang . Sigt efter en med så lav kulhydrat som muligt. Min målesnor er altid så tæt på 5 gr. pr 100.

Pølsemix til 4 pers.

Du skal bruge:

  • 800 gr. pølse af god kvalitet (minimum 80% kødindhold)
  • 1 spidskål/1300 g.
  • 1 pakke bacon/100 g.
  • 1 spsk. piskefløde
  • 1 spsk. smør til at stege i.

Du gør sådan her:

  • Steg bacon sprød på panden, sæt bacon til side, men lad panden stå.
  • Snit din spidskål fint på dit Juliennejern, eller snit det fint i hånden.
  • Skær pølserne i skiver og steg dem i fedtet fra panden med bacon. Sæt pølserne til side sammen med bacon.
  • Hæld nu alt din spidskål på panden, eller del det i to portioner hvis du har svært ved at få plads til det.
  • Når din spidskål er “faldet sammen” hælder du en sjat fløde på, og tilsætter pølser og bacon.

Retten indeholder pr.person:

  • 687 Kcal.
  • 36,75 Protein
  • 15 g. Kh
  • 52,5 g. fedt.
Pølsemix

Du kan vælge at bruge dine yndlingskrydderier, hvis du ønsker lidt mere smag i retten. Jeg kunne selv finde på at stege pølserne i min mexicanske krydderiblanding eller i røget paprika. Men det er jo en smagssag.

I dag skal jeg til dyrlæge med vores lille hund. Hun er fuldkommen skrækslagen når hun ser dyrlægen, især når de skal kigge på hendes poter. Og det skal de i dag. Hun skal have klippet negle, vaccineres og have undersøgt poterne for allergi. Det betyder at de bliver nødt til at bedøve hende, så de møder mig på P pladsen og giver hende en indsprøjtning, og så når hun sover, tager de hende med ind. Jeg skal pænt vente i venteværelset.

I eftermiddag står den på skole-hjem samtale på yngste sønnens 10 klasse skole, og ellers så er der dømt rå-hygge resten af dagen 🙂

Jeg ønsker dig en dejlig dag.

Krammer fra Linda

Er du nysgerrig på mine vægttabsforløb, så læs mere her👇

Vægttabsforløb
0 Søde tanker skrives her
0

Du vil måske også synes om dette

Skriv dine tanker

UA-78511755-1