Dette indlæg læner sig lidt op af det jeg skrev i sidste indlæg. Er det for besværligt at leve et liv uden mel/LCHF ?
Det er altid svært at omlægge sin kost. Det kommer man ikke uden om. Men jeg synes alligevel man kommer hurtigt ind i en ny tankegang, og vænner sig til at købe andre produkter. Både da jeg skiftede til FODMAP og dernæst LCHF synes jeg det var drøjt i starten, men det virkede på mig, jeg fik det bedre. Og det var det hele værd !
I starten bagte jeg rigtig meget og forsøgt at finde gode brøderstatninger. Det kan man ikke. Brød er brød og du finder ikke den samme sprødhed, så du kan ligeså godt give fortabt. Jeg fandt derimod andre madvarer som kunne udfylde de tomme pladser. I dag tænker jeg ikke over det, eller jo, når vi skal ud til gæster gør jeg. Men ellers ikke.
Da min svigerinde ønskede sig mad til fryseren af mig (i fødselsdagsgave), kunne jeg ikke andet end at trække lidt på smilebåndet. Tænkte at hun nok tog pis på mig ? Altså seriøst ! Men nej det gjorde hun ikke, og jeg blev meget smigret. For hende handler det om ikke at bruge alt den tid i køkkenet. For mig er tiden i køkkenet ren terapi.
Det har ført tanken tilbage på en lille stille drøm jeg går med. Nemlig at lave mad til andre. Alle jer som ikke gider bruge tid i køkkenet, men gerne vil have mad som er lav på kulhydrater, lav på sukker og helt uden mel. Mon der er en fremtid her ?
Vil du hjælpe mig ? Vil du byde ind med hvad du synes er mest besværligt/mest tidskrævende at lave ? Ville det være en hjælp for dig at bestille det hos mig ? Jeg har slet ikke regnet på priser endnu, men selvfølgelig skal det koste hvad produkterne gør + arbejdsløn til mig.
what say you ?
<3 god weekend
