Selvstændig ?
I dag er første dag i mit “nye liv”. Jeg er ikke længere fastansat, har ikke et fast, trygt arbejde i kendte omgivelser og et økonomisk sikkerhedsnet.
Det er en anelse angstprovokerende, og det er, som sagt, usikker økonomi. Men jeg har valgt det, fordi tiden er så kostbar, og tiden kan ikke købes med penge. Familien ligger tungt i vægtskålen og jeg har i mange år haft kronisk dårlig samvittighed over aldrig at have tid nok.
Vil du leve med hjertet, eller frygten ?
Dette spørgsmål blev jeg stillet af en behandler, i et wellness center, som skulle give mig massage. Jeg kiggede meget undrende på ham?.. Det her skete tilbage i april måned. Jeg havde på det tidspunkt gået rundt og tænkt meget over livet og kunne mærke at behovet for at få familien helt tæt på, pressede på. Men her stod en helt fremmede mand og stillede mig et spørgsmål, uden at kende mig, og kende til alle de tanker, bekymringer og spørgsmål jeg havde. Vil du leve med hjertet eller frygten ? Vi endte ud i en længere snak om livet, og han, en helt fremmede, fik sat prikken over i’et.
Jeg valgte tydeligvis at levet med hjertet. Frygten må jeg acceptere som en del af livet og leve med den, det tror jeg at vi alle gør. Men den skal ikke styre mig, ikke bestemme over mig. Jeg synes selv jeg har lavet mig et godt økonomisk sikkerhedsnet, og jeg tror på vi nok skal klare det, og kunne fortsætte, som vi gør nu. Jeg kommer ikke til at tilbringe mere tid i mit eget hjem, og mine dage bliver længere. Vigtigst er det, at dagene kommer til at indeholde det allervigtigste i livet, nemlig familien. Og så må jeg tage aftener og weekender i brug og tage ekstra vagter, indimellem, på de forskellige plejehjem og hjemmepleje.
Hasselnøddekugler, kokoskugler og Gateau Marcel
Til min afsked med arbejdet i går havde jeg lavet mine hasselnøddekugler, og kokoskugler samt Madbandittens Gateau Marcel.
Hasselnøddekuglerne har jeg en opskrift på lige her http://familiefristelser.dk/?p=2219
Det samme gælder for kokoskuglerne som du ser på billedet. Du finder den lige her
http://familiefristelser.dk/?p=1150
Kagen fandt jeg hos Madbanditten, og den finder du liger her https://www.madbanditten.dk/2018/11/10/gateau-marcel/
Alle tre varianter var en succes, men jeg fornemmede nu alligevel at hasselnøddekuglerne vandt førstepladsen.
Nu vil jeg springe glad ud i livet og nyde min første dag.
Kram fra Linda
4 comments
Hvor er du modig Linda. Jeg beundrer dit mod. At træffe så stor og vigtig en beslutning må ha’ krævet mange søvnløse nætter. Jeg ønsker dig alt det bedste 🌸
Tak Mette. Og ja, det har kostet lidt nattesøvn, og gør det stadigvæk 🙂 Jeg ved at det er den rigtige beslutning, det hverken kan eller skal være anderledes. Men jeg kan godt mærke at mit behov for økonomisk sikkerhed hele tiden udfordrer mig, så det skal jeg arbejde med.
De tætte bånd jeg nu kan knytte, ekstra tæt, med mine børnebørn er uvurderlig.
Kære Linda
Ønsker dig al det bedste i tiden der kommer. Tiden vi har sammen kan ikke gøres op i penge.
Hvor er det modigt af dig at gøre det som er det bedste for jer som familie.
Kærlig hilsen
Karina
Kære Karina. Du har så ret, tid kan ikke gøres op i penge. Og vi ved jo at tiden, hvor de er små, er helt enormt vigtig, og den er så hurtig væk
Min datter er startet på job nu, og min svigersøn er gået i gang med sidste del af hans barsel, og så kører vi langsomt Emmie ind til at skulle tilbringe så mange timer med mormor. Det bliver SÅ godt 🙂