Hjem LCHF Vægttab; Sig hej til Karsten

Vægttab; Sig hej til Karsten

af Linda
Livet før og efter LCHF

Solskinsserien #3

Sig hej til Karsten som er gået 20 kilo ned ved hjælp af sin livsstil med LCHF, og crossfit træning. Karten er 45 år og gift med Rie, som vi sagde hej til i går, så måske har du også set ham i tv udsendelsen ‘min sindssygt sunde familie’

1½ års forskel på disse billeder, se de næste billeder også.

Karstens historie:

Jeg har hele mit liv været meget aktiv og dyrket sport mange gange om ugen. Typisk var det boksning 4-5 dage om ugen og herudover deltog jeg i mange bjergmarathons og andre ultra løb. Jeg har altid følt, at jeg havde brug for disse fysiske udfordringer for at kunne overkomme hverdagens gøremål.

Karsten i sit liv nu, og som glad badegæst før sin livsstilsændring.

Jeg havde ofte problemer med at tøjre mit temperament og kunne opleve hverdagen som uoverskuelig. Jeg lod mig selv vælge de hurtige løsninger i form af mad på farten og franske hotdogs, cola, pizza, burger, øl og rødvin var en fast bestanddel af min selvforkælelse i løbet af ugen.

I oktober 2015 begyndte jeg på crossfit og så den ene flotte sixpack efter den anden og ønskede at det en dag kunne blive mig. Selv om jeg trænede ofte stod vægten stille på 90 kg og der var ikke skyggen af sixpack.

Personlig træner og LCHF

Det skulle dog hurtigt ændre sig i 2016, hvor jeg valgte at få en personlig træner, som introducerede mig for LCHF og Bulletproof kaffe. Det blev vendepunktet for mig og vores familie.

I løbet af et ½ års tid var der røget 20kg og min sixpack var tydelig at se og viste sig endda at være en 8-pack. Udover de tydelige ændringer i mit udseende kunne jeg tydelig mærke, at jeg fik meget mere overskud i hverdagen og blev mere afbalanceret. Min søvn var markant bedre og jeg følte mig mere udhvilet om morgenen, hvilket betød, at jeg nu kunne planlægge min dag endnu mere effektivt. Jeg oplevede også, at min krop restituerede mere effektivt, og jeg slap af med de småskavanker, som jeg ofte døjede med.

Jeg blev meget opmærksom på, hvor negativt, jeg reagerede på alkohol. Det betyder nu, at jeg holder indtaget af dette på et absolut minimum. Dette har næsten været det sværeste for min vennekreds at forstå, men jeg oplever heldigvis en stor opbakning nu.

Kostomlægningen betød også, at jeg hver morgen starter dagen med en Bulletproof kaffe. De viste sig at give mig en fantastisk start på dagen og jeg følte mig mere klar og effektiv i formiddagstimerne. Jeg oplevede også, at jeg ikke havde behov for at have snacks i bilen og hurtigt bestod min kost udelukkende af 2 hovedmåltider udover BP kaffen. Maden smagte fantastisk og til mit held var min kæreste også med på kostomlægningen. Det er nu 4 år siden, at vi sammen lagde vores livsstil om til LCHF og tilsammen har vi tabt 55 kg og har det fantastisk.

Min sindssygt sunde familie

I 2018 blev vi kontaktet af Koncern, som var ved at producere et sundhedsprogram til TV2, og de ville gerne have vores familie med. Profilen var LCHF og Crossfit. Det blev til “Min sindssygt sunde familie”, som blev vist på TV2 i maj 2019. I den forbindelse blev hele vores familie sundhedstjekket og det viste nogle kernesunde kroppe med højt kondital, en utrolig høj muskelmasse og et ekstremt lavt inflammationsniveau.

Kolesterol

Det viste dog også et forhøjet kolesteroltal hos mig, hvilket gav stof til eftertanke, for hvorfor var det tal jeg fik medicin for, det eneste dårlige, når alle andre tal var strålende? Under kyndig vejledning stoppede jeg derfor med kolesterolmedicin i oktober 2018. Som forventet steg tallet til skyhøje værdier for derefter at falde lige så drastisk, da kroppen begyndte at regulere sig selv, og jeg har nu et kolesteroltal inden for normalområdet – uden medicin og stadig på LCHF. Jeg er sluppet af med bivirkningerne fra kolesterolmedicinen såsom ømme led og muskelsmerter. Derudover oplever jeg at min hukommelse er blevet markant bedre.

For mig er LCHF den mest fantastiske gave, jeg har givet mig selv, og det eneste svære ved omlægningen har været omverdenens fordomme over for livsstilen, men jeg oplever også, at vores medvirkning i TV har givet folk en større forståelse og accept over for mit valg. Selv min mor på 75 år starter nu dagen med Bulletproof kaffe.

Et glad ægtepar der har fundet deres helt rette livsstil.

Tak til dig Karsten

Tak fordi du havde lyst til at fortælle din historie og være med til at inspirere andre.

Hvis du har lyst til at følge Karsten og hans liv med LCHF og træning kan du finde ham på Instagram under navnet @karstenemanuel

Hvis du, ligesom Karsten, har lyst til at inspirere andre med dit vægttab med LCHF, så lad mig høre fra dig.

Kærlig hilsen Linda

Vægttab? Jeg kan hjælpe!

0 Søde tanker skrives her
1

Du vil måske også synes om dette

Skriv dine tanker

UA-78511755-1