Madpandekager med chiafrø

Madpandekage med lækkert fyld, og grønkålschhips, avokado samt dip on the side

Madpandekage med lækkert fyld, og grønkålchips, avokado samt dip on the side

Indlægget indeholder reklame.

Forleden lavede jeg madpandekager med chiafrø, jeg var lidt spændt på hvordan det ville komme til at forme sig på panden. Jeg kan nemlig i forvejen godt være udfordret, når jeg laver de “sædvanlige” madpandekager, hvor dejen hurtig bliver meget tyk og svær at glatte ud på panden (det lykkes dog altid).

Det viste sig at være det samme med denne portion. Den første madpandekage fordelte sig rigtig pænt på hele panden, men allerede ved den næste var dejen tyk. Hmm. jeg kom lidt ekstra fløde i og så glattede jeg ellers dej klatten ud på panden, som jeg plejer. Man skal trække klumpen ud og samtidig være forsigtig da det ikke er hensigtsmæssigt med huller i pandekagen. Det kræver lidt snilde og tålmodighed. Til gengæld synes jeg det er arbejdet værd ! Jeg havde madpandekager til min frokost hele ugen, og de er så dejlig lette i smagen at du kan tilsætte lige det fyld du ønsker. Og de mætter. Meget.

Du skal bruge  (rækker til ca.5-6 stk.):

200 gr. hytteost 4,5%

4 æg

1 1/2 spsk HUSK* (kan med fordel udskiftes med pofiber)

1 spsk Chiafrø

1 dl. piskefløde (eller kokosmælk for en mælkefri version)

Salt og peber

1-2 spsk oregano/timian/basilikum eller andre af dine yndlings

*Erstat gerne HUSK med Pofiber, det har jeg lige gjort i en dobbelt portion i dag, og dejen bliver ikke tyk eller umedgørlig ! win win.

Madpandekager

Madpandekager

Fremgangsmåde:

Blend hytteost og æg sammen så klumperne er væk og tilsæt så HUSK, chiafrø og piskefløde. Det vil nok være smart at starte med kun at komme 1/2 dl fløde i og så den sidste halve efter første eller anden madpandekage. Du vil ikke være i tvivl når du ser hvor hurtigt dejen biver tyk. Vend pandekagerne i smør eller kokosolie (uden smag). Giv dig god tid til at arbejde med dem. Det lønner sig.

Jeg fyldte min første madpandekage med salat, agurk, tomat, peberfrugt og laks, og lagde det hele på den ene halvdel af pandekagen. På den anden halvdel smurte jeg min dip på, som var lavet af Hellmanns mayo, der var rørt op med cayennepeber og røget paprika. Arhmen altså ! det smagte bare SÅ godt. Og jeg var mæt i 6 timer. Ingen sukkertrang, overhovedet. Lækkert lækkert lækkert.

Bon appetit

image

 

Søde tanker kan sendes her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

1 tanke