Hjem FODMAP Hvad er FODMAP

Hvad er FODMAP

af Linda

FODMAP er en diæt som er udviklet af en australsk diætist, Susan Shepherd, til folk med irritabel tarm. Ja det er knap så lækkert et emne, men noget som virkelig kan fylde alverden i dit liv, og i din hverdag. Jeg har haft problemer med maven så langt tilbage jeg kan huske.
Som barn havde jeg konstant kvalme og ondt i maven. Mand,hvor er der røget mange sygedage ind på den konto 😯 Man kan sige,at jeg lærte at leve med det, for sådan var det bare at være mig. Det betød også, at jeg lærte at ignorer mine symptomer,og bare kørte på med alle de forskellige og forkerte fødevarer. Min mor gik med mig til lægen flere gange, altid med samme svar; spis mere fuldkorn,og spis varieret.
Da jeg var omkring 12 år begyndte jeg at besvime og havde flere blackouts, igen var lægens råd at jeg skulle spise hyppigt med fuldkorn og varieret kost. Det stod på indtil jeg var omkring 15 år.
Da jeg var 18 år fik jeg igen en masse besøg hos lægen fordi jeg havde en mange forvirrende symptomer. Det viste sig at mit blodsukker lå på 18, og det var temmelig højt. Jeg gik derefter i flere måneder til faste kontroller for at få målt mit fasteblodsukker. Jeg slap med skrækken for sukkersyge 🙏

I min familie har vi en kedelig “mave historie” og derfor gjorde min mor også sit bedste for at hjælpe mig. Men dengang vidste man ikke hvad man ved nu.
FODMAP har hjulpet mig med at begrænse visse fødevarer, og helt at udelukke andre.

FODMAP betyder:
F (fermenterbare), hvilket betyder, at kulhydrater nedbrydes af bakterier i tarmen.
O (oligosakkarider) en gruppe af kulhydrater med op til 20 molekyler(enheder)
D (dissakarider) en gruppe af kulhydrater der består af to molekyler
M (monosakkarider) er en betegnelse for kulhydrater der består af et molekyle
A (and) står for OG, så på dansk burde FODMAP hedde FODMOP
P (polyoler) er en betegnelse for sukkeralkoholer, hvis navne ofte ender på -ol

Da jeg fik dette vist, og fortalt af min diætist, var der mange ting som pludselig gav mening. Nu forstod jeg bla.hvorfor jeg aldrig spiser tyggegummi og æbler. Det er nogen af de ting som er no go for folk,som mig,med udfordrende maver. Nu forstod jeg hvorfor mange brødprodukter gjorde mig oppustet og hvorfor jeg fik så meget luft i maven af rugbrød, at jeg helt havde opgivet at spise det. Jo flere korn jeg spiste,jo mere luft. Årh mand,det var op af bakke 😓
I dag lever jeg kun delvis FODMAP diæt, da man via den diæt godt må spise spelt og andre naturlig glutenfri produkter som jeg ikke trives med.
image

0 Søde tanker skrives her
0

Du vil måske også synes om dette

Skriv dine tanker

UA-78511755-1