Hjem LCHF Bagte peberfrugter

Bagte peberfrugter

af Linda
Bagt peberfrugt
Bagt rød peberfrugt med krydret kyllingekød

I går fik vi bagte peberfrugter, det var en idé jeg fik efter at have set et billede på de sociale medier. Jeg blev interesseret i retten fordi den ikke indeholder ost som ellers er at finde i stort set alle retter inden for LCHF, synes jeg.

Bagte peberfrugter er meget simple, og nemme at lave. Du kan vælge at bruge hakket kyllingekød som mig, oksekød eller svinekød. Alt duer i denne ret. Jeg er åbenbart lidt langsom i forhold til indkøb af hakket kyllingkød, jeg troede kun at det fandtes i en, fedtfattig, version, men i går opdagede jeg så at den kan købes i to versioner i mit lokale supermarked. Ja ja, vi skal lære noget nyt hver dag.

Corona

Er Corona angsten væk ude i samfundet ? Det som jeg oplever når jeg køber ind er, at 75% er gået tilbage til det gamle. Det er svært at holde afstand når folk bare vader ind foran mig ved køleboksen, og ånder mig i nakken jeg står i kø. Jeg er dog så heldig, at kunne lave helt om på mine indkøbstidspunkter så det har jeg gjort, og så bruger jeg den ultrasmarte App som Coop har udarbejdet så jeg ikke behøver at stå i kø hverked i Fakta, Kvickly, Irma eller Brugsen. Jeg kan anbefale alle som handler disse steder at få appen ind på deres telefon, den er genial !

Jeg ved ikke om folk glemmer så hurtigt ? Eller om de bare er ligeglade ? Altså, vi har stadigvæk den virus i blandt os ! Den er ikke mindre farlig for os og dem vi holder af, end før, vi har bare fået ledige pladser på intensiv.. Mand jer op derude, og pas på jer selv og alle andre.

Dagligdagen

Her hos mig er der drøn på. Vi er lige gået i gang med tredje uge med Facebook gruppen ‘Snuden i sporet‘. Det er mit online hold hvor vi forsøger at holde motivationen oppe til, at komme helt ned med snuden i sporet, og køre KETO som livsstil. Det er nogen søde damer, som er gode til at støtte hinanden, for vi er alle stærke og svage på forskellige tidspunkter, og så kan det være rart at læne sig op af andre der har været i samme situation.

Udover at holde gejsten oppe i gruppen arbejder jeg som vikar på det lokale ældrecenter. Der er bare altid travlt ! Jeg er fuldstændig mørbanket når jeg kommer hjem derfra, og gider nærmest ikke noget andet den dag. Men alle er søde, og det er årsagen til at jeg bliver ved med at komme tilbage. Både beboere og personale er imødekommende og venlige, og så føler jeg mig ‘hjemme’ da jeg har været fastansat der i en årrække, flere år tilbage 🙂

Nu er det 10 måneder siden at jeg stoppede inde i øjenklinikken på Rådhuspladsen. Tiden flyver ! Det er mærkeligt at jeg ikke skal tilbage dertil og arbejde når min ‘barsel’ er slut.

Børnebørn

Tiden sammen med mine pragtfulde børnebørn er værdifuld for mig, og hver eneste dag er en gave. Vi skaber minder og stærke bånd som fylder mit hjerte med kærlighed. De sidste tre måneder har været anderledes pga Corona, og de legegrupper vi er kommet i har, naturligvis, været lukket. Vi er i stedet for blevet gode til, at opsøge forskellige legepladser, og har fundet flere favoritter. Men nu begynder alt at åbne igen, og vi er spændte på at komme tilbage, og se de andre børn. På tre måneder sker der meget med de små størrelser, og udover at de er blevet større og dygtigere, er de også mere bevidste nu, så vi skal på nogen områder ‘starte forfra’ med det sociale.

Bagte peberfrugter

Du skal bruge, til 3-4 personer

  • 500 g. hakket oksekød/kyllingekød/svinekød
  • 1 finthakket løg
  • 2 fed presset hvidløg
  • 1 tsk. himalaya salt
  • 1 tsk. chilipulver
  • 1 tsk. røget paprika
  • Salt og peber
  • 4 peberfrugter (grøn/rød/gul)
  • 4 dl. hakket tomater/ tomat passata
  • 3 sammenpiskede æg
  • Smør til at stege i.

Du gør sådan her:

  • Smelt smør på stegepanden og hæld løg og hvidløg på sammen med salt, peber, røget paprika og chili.
  • Bland det godt sammen og lad det stå en øjeblik imens du finder tomat passata frem.
  • Tænd din ovn på 180 grader varmluft.
  • Hæld tomat passata på panden og lad det koge godt sammen i 5 minutters tid.
  • Tilsæt dit hakket kød og rør rundt indtil kødet er gennemstegt
  • Tag panden af varmen og rør de 3 sammenpiskede æg i retten.
  • Læg dine halve peberfrugter på en bageplade med bagepapir.
  • Fordel kødet i peberfrugterne.
  • Sæt bagepladen i ovnen i 45-60 minutter.
  • Server som de er eller med grøn salat, agurk og avokado.
0 Søde tanker skrives her
0

Du vil måske også synes om dette

Skriv dine tanker

UA-78511755-1