Hvor finder du din motivation ? Det kan være til træning, til kost, en gåtur, en livsstilsændring ?
Snuden i sporet
Om 2 uger går mit tredje hold Snuden i sporet i luften. Et hold der fokuserer på vægttab og bedre velbefindende. Det er 4 uger med fokus på kost og hvordan det kan ændre dit liv. Den rette kost giver mere energi og overskud, og med keto i hånden bliver det lettere at opnår kaloriunderskud og derved vægttab.
Men altså.. alle ved jo at man bare skal spise mindre og motionere mere ? Jep, det er rigtigt, det har vi altid fået tudet ørerne fulde med, men ærligt talt, synes du det virker ? Hvis du kigger rundt omkring dig, hvad ser du så ? Synes du det er en succces ? Vi har aldrig haft så mange overvægtige mennesker, og livsstilssygdomme som nu.
Rygrad som en regnorm?
Hvorfor lader du ikke bare være med at spise den kage/chips/ fastfood ? Det er jo din egen skyld at du er tyk.. Du har jo rygrad som en regnorm!
Seriøst ? Nej, det er ikke din egen skyld. Overhovedet ikke. Sukker er en djævel som kan få os alle ud på en sidevej og skyde alle vores gode intentioner om et sundere liv langt væk. Du er ikke svag, du er bare et menneske med en krop der reagerer på dine fødevarer. Måske er det nu på tide at finde motivation til at ændre det ?
Sukker alle vegne
Det er svært at undgå sukker, det kræver til at starte med, at du ved hvor det er, og hvad du kan gøre for at navigere udenom. Brød er omkring alting i dag,- du ved pizza, sandwich, hotdogs, tortillas, pitabrød, crutoner, flüte, burgerboller, toast osv osv. Alt det nemme.. du ved. Problemet er, at det smager vildt godt, men du er sulten kort tid efter igen. Du føler du lige skal have en lille snack, bare et eller andet.. måske en sund proteinbar eller lignende. Men gad vide hvor meget sukker den indeholder?
Spis eller dø
Med holdet Snuden i sporet kommer vi meget mere ind på hvad rigtig mad er og hvordan du kan lære at få orden på dine måltider, og ikke længere får den der ‘spis- eller dø’ refleks.
Du kender den godt, ikk’ ? Lige pludselig, midt i det hele, siger din hjerne til dig at du skal have noget at spise. Det er ligegyldigt hvad det er, det skal bare være nu, og det skal gå stærkt. Du begynder derfor at fare rundt i skuffer og skabe, du skal have et eller andet i munden, NU. Du ender derfor med at spise resten af kagen fra i går (indsæt selv kage/chips/dessert,,) og når din trang er indfriet tænker du.. pis! Det var jo ikke det jeg ville. Du bliver ærgerlig over dig selv, og så kører møllen.
Du føler måske at du er svag, at det aldrig kommer til at virke for dig, at du ikke duer til vægttab og at det hele kan være lige meget. MEN STOP her ! Der er ikke noget i vejen med dig og din viljestyrke. Det er en helt normal reaktion. DU kan godt lykkes, du er en succes.
Find din motivation
Nu skal du finde din motivation til at gøre en forskel for dig selv. Du skal gøre op med dig selv om det er sådan du vil fortsætte dit liv, eller om der skal andre boller på suppen.
Jeg kan hjælpe dig med at finde frem til de rette fødevarer der gør en forskel for din ‘spis eller dø’ refleks.
Snuden i sporet starter om 2 uger, og her tager vi fat på de mest almindelig problematikker, og du bliver klædt på til en ny livsstil. Skal du med ?
Om du tilmelder dig eller ej, så husk på at et vægttab godt kan lykkes for dig, det handler om de fødevarer du vælger at ernære din krop med. Kalorieunderskud kommer helt naturligt på en keto kost.
Rigtig dejlig mandag til dig
Knus fra Linda