
Gryderet med oksekød er en idé der udsprang fra et ønske om risret. Ha ha, nogle vil nok sætte foden i jorden her, for da jeg var færdig med at lave mad, var retten pænt langt fra risret. Men any way, så smagte det virkelig godt, og mændene omkring bordet var 3 store smil. Brun mad er sjælden fotogen, men til gengæld smager det meget ofte så fuglene synger.
Vi er fan af karry her hjemme, og Bo er især. Jeg laver derfor ofte retter som indeholder karry, og har ikke kunne undgå at lægge mærke til hvor stor smagsforskel der er i de forskellige mærker. Nogle skal man virkelig være forsigtig med da maden ellers bliver alt for stærk, og andre kan jeg nærmest bruge uendeligt af. Vi har som regel karry fra Santa Maria, den almindelige, og det er den jeg bruger i opskriften her. Man kan også købe den i ekstra stærk, men den har jeg ikke forsøgt mig med endnu.
Gryderet med oksekød
Du skal bruge, til 5 personer.
- 1000 gram hakket oksekød
- 1 løg
- 3 små fed hvidløg, finthakket
- 2 gulerødder, skåret i skiver eller små tynde stænger
- 2 spsk. karry
- 1/2 hvidkålshoved (800 gram), finthakket.(jeg brugte mit mandolinjern)
- 5 spsk. soya / tamari (glutenfri soya)
- Kokosolie / smør til at stege i (ca. 2 spsk.)
Du gør sådan her👇
- Smelt kokosolie / smør i en stor tykbundet gryde
- Hæld løg, hvidløg og karry i gryden og rist karryen for at fremhæve smagen. Pas på det ikke brænder på.
- Tilsæt oksekød og bland det godt rundt til kødet er brunt og gennemstegt.
- Hæld halvdelen af hvidkålen i gryden til kødet. Rør det sammen og lad det stå til det er ‘faldet sammen’
- Hæld nu resten af hvidkålen i gryden og rør det sammen.
- Tilsidst tilsætter du gulerødder.
- Server i skåle, og hæld evt. 1 spsk, soya over hver skål. (mine drenge brugte også aromat krydderi)
Hvis du har lyst til inspiration til en anden ret med karry så se kylling i karry.

Energiberegning
- 420 Kcal.
- 45 g. protein
- 11 g. kulhydrat
- 20 g. fedt
Hvis du er nysgerrig på mine personlige vægttabsforløb kan du læse meget mere her
Rigtig dejlig fredag til dig.
Knus fra Linda
2 comments
Du skriver at i bruger meget ksrru i jeres mad og bruger santa maria så synes at du skulle prøve at gå over til at bruge tigers det dt koster kun det at deres pris 10 kr for 80 gram og virkelig god og de har også en mildere udgave kan bestilles over nettet hvis i ikke har en i tiger butik i nærheden af hvor i bor det undskyld at jeg skriver til dig og fortæller dig det
Hej AnneMarie
Tak for din besked, det vil jeg huske 😊
Mvh Linda