Hjem Lækkerier Peanutkager

Peanutkager

af Linda

Jeg har forsøgt at lave peanut cookies, men det er virkelig op af bakke at få bagværket sprødt, når man ikke bruger hvedemel. Så igen vil jeg undlade at kalde dem for cookies og så istedet for vælge at kalde dem for peanutkager. Kian er vild med dem og jeg synes også de har en god smag. Der er aldrig nogen tilbage når jeg bager dem, men jeg savner alligevel at de bliver lidt mere sprøde. Måske skal jeg give dem et lille tryk inden de kommer i ovnen næste gang. Det kan jo tænkes at hvis de er tyndere så er det også nemmere med sprødhed. Til gengæld får man så ikke den der bløde og faktisk lidt lækre midte. hmm det er ikke helt let, hva`. Men der bliver helt sikkert en næste gang. Jeg har fundet opskriften i madbandittens bog : “brød og kager”. Den koster mellem 75,00-100,00 i Føtex og der er mange fine opskrifter. De indeholder smør, mandelmel, sukrin gold, vaniliepulver, bagepulver, peanutbutter og chokolade. Det er virkelig en god smag. Og de tager ikke lang tid at lave.

Du får lige mine billeder her ;

Dejen er rørt sammen og klar til en tur i ovnen

Dejen er rørt sammen og klar til en tur i ovnen

Ude af ovnen. Nu skal de bare blive lidt kølige så de kan komme i køleskabet

Ude af ovnen. Nu skal de bare blive lidt kølige så de kan komme i køleskabet

Alternativt kan du finde en noget tilsvarende opskrift her 😊 naturligvis hos Madbanditten 😇

Nu vil jeg i gang med aftensmaden. Skal faktisk også tænke lidt i madpakker til drengene som starter i skole i morgen. Ikke fordi de lige får brug for dem i morgen for der skal de kun i skole fra 8.30-11.30. Men fra mandag starter den hektiske hverdag med skole, arbejde, sport osv osv. Og så er det altså rart at man har tænkt frem og sørget for at komme lidt i fryseren så man får en god start.

Hvad gør I andre med madpakker ? Jeg er dødtræt af at stå og smøre rugbrødsmadder til drengene som de alligevel ikke gider at spise. Jeg forsøger derfor at varierer deres mad så de synes det er lidt lækkert og spændende hvad de har med. Men tit er de også med til at smøre/lave den selv, for jeg synes ærlig talt, at de er ved at være store nok til at give en hånd. Og hvis der er noget jeg synes der er dødsygt, så er det madpakker !

Rigtig god søndag

0 Søde tanker skrives her
0

Du vil måske også synes om dette

Skriv dine tanker

UA-78511755-1