Hjem Ingen mel Kylling i tomat og flødesauce

Kylling i tomat og flødesauce

af Linda
Kylling i bacon og tomatsauce
Kylling i tomat og flødesauce

Kylling i tomat og flødesauce var en ret jeg lavede i onsdags. Inspirationen til den kom af rester jeg havde i køleskabet, så min opskrift er lavet lidt på slum, men du får min cirka mål. Jeg spiste broccolimos med ingefær til, drengene fik pasta.

Kylling i tomat og flødesauce

Du skal bruge, til 4 personer

  • 600 g. kyllingefilet
  • 2 dl. tomat passata
  • 2,5 dl. piskefløde
  • 250 g. champignon
  • Salt og peber

Du gør sådan her

  • Smør et ildfast fad med lidt olie/smør/kokosolie
  • Skær champignon i mindre stykker og steg dem i smør
  • Læg kyllingefilet i fadet og drys dem med salt og peber
  • Tænd ovnen på 190 grader.
  • Hæld tomat passata og fløde i fadet
  • Hæld champignon i fadet og sæt det i ovnen i 45 minutter.
  • Serveres med broccolimos / broccolifritter / blomkålsmos

Energiberegning, pr. person på kylling i tomat og flødesauce

  • 388 Kcal.
  • 37 g. Protein
  • 6,5 g. kulhydrat
  • 23 g. Fedt
Torsdag den 1 januar 2021

Så er vi trådt ind i det nye år, et år som mange har glædet sig til. hvilket jeg naturligvis godt kan forstå. For mig byder årets første seks uger på vægttabsforløbet Snuden i sporet, samt flere personlige vægttabsforløb. Jeg har glæden af mit yngste barnebarn i fire måneder, og så er det ellers om at finde mig et fast arbejde. Spændende hvad det ender med😉

I dag har Bo og jeg været ude at gå en dejlig tur omkring Kalveboderne, det endte med at blive 14 kilometer. Det er da en skøn start på året, ikk’. Nu slapper jeg af på sofaen inden vi skal ind til kaffe hos naboen. Vi skal mødes omkring deres bålsted i haven, efter de fineste Coronaregler.

Har du et nytårsfortsæt? Jeg har ikke lavet et decideret nytårsfortsæt. Jeg lover bare altid mig selv af få det bedste ud af hver dag. Jeg er også mere typen der bare starter samme dag som jeg får en god idé, eller lyst til at starte en ny god vane. Hvorfor vente til i morgen når du kan starte i dag😉

Knus fra Linda

Skal jeg hjælpe dig med dit vægttab? Jeg kan lave dig en madplan der tager hensyn til hvad du kan lide, dine intolerancer, dine allergier, dit familieliv.🌸

0 Søde tanker skrives her
0

Du vil måske også synes om dette

Skriv dine tanker

UA-78511755-1