Hjem grøntsager og krydderurter Ingefær/gurkemeje sjus

Ingefær/gurkemeje sjus

af Linda

image

Jeg har lavet mig en ingefær/gurkemeje sjus i håb om at det kan fjerne det sidste af min forkølelse. Det er selvfølgelig nok lidt for sent at starte på det når man ER blevet syg, men jeg forsøger alligevel. Ihvertfald kan det ikke gøre mig mere syg, vel.

De fleste af os er bekendte med ingefærens fortræffeligheder og ved at den er kendt for at være god mod inflammation og mange mange flere ting. Men hvad med gurkemeje ? Gurkemejerod indeholder et stof der hedder curcumin og det er antiinflammatorisk. Det er også stoffet curcumin der giver den meget gule farve. (HUSK handsker når du arbejder med gurkemeje, du får nogen virkelig gule fingre!) Du kan bruge gurkemeje ligesom du bruger ingefær, i smoothies, gryderetter osv. Passer fortrinligt i en karryret 😉

Jeg har brugt :

1 hel pakke frisk ingefær

1 appelsin

4-5 små stykker frisk gurkemejerod

3 citroner

1-3 dl vand

Fremgangsmåde:

Skræl din ingefær med en kartoffelskræller

Skræl din gurkemejerod (husk handsker)

Brug en lille grøntsags kniv til at skære skrællen af citroner og appelsin. Forsøg at få den hvide kant med, ellers bliver den bitter.

Skær alle dele i mindre tern (se billedet) og kom dem i din blender eller minihakker. Min blender er smidt ud så jeg delte ovenstående portion op i tre og kom dem i mit blenderglas og brugte min stavblender. Det gik fint nok. For hver portion jeg blendede kom jeg en sjat vand i, jeg har nok i alt brugt 2 dl vand, men prøv dig frem din blender skal jo have lidt at arbejde med.

Når du har blendet det hele finder du en skål og en si frem. Hæld hele baduljen gennem sien og ned i en skål. Nu får du en tyk pulp af dine grøntsager. Tryk på det med en ske eller dine hænder (handsker  !)

Når du til sidst slet ikke kan få mere væske ud af pulpen så smider du det ud (jeg mangler ideer til hvad jeg kan bruge det til)

Nu har du en rå og meget stærk version ingefær/gurkemeje sjus. Hæld det op i en flaske/beholder. Jeg kan lide at drikke den med halv af hver, altså jeg hælder den rå version halvt op i mit lille sjus glas og fylder resten med vand. Dét giver en god og lækker smag af ingefær/gurkemeje.

Skål 🙂

 

0 Søde tanker skrives her
0

Du vil måske også synes om dette

Skriv dine tanker

UA-78511755-1