Hjem grøntsager og krydderurter Grønkål chips

Grønkål chips

af Linda

image

Jeg synes indimellem (læs;hver dag ) at det er drøn svært at finde på tilbehør til min aftensmad. Jeg vil så gerne blive bedre til det med grøntsager, altså at variere dem og finde på nye spændende opskrifter med alle slags grøntsager.  Men det holder hårdt 😏

Forleden gik jeg dog virkelig til den og fik lavet både rød spidskål, almindelig spidskål, revet gulerod, og grønkål chips. Altså det er virkelig stort !

Jeg har lavet grønkål chips en gang før, og der blev de lige en kende for tørre og smagte brændt, så det er vigtigt at man holder øje med dem og vender dem lidt ofte.

Jeg snød en lille smule, for jeg fandt en pose grønkål som allerede var vasket og klar til brug, så jeg sprang over hvor gærdet er lavest og købte den. Ja, nogen gange skal det være lidt let, og med tanke på alt det kål jeg også havde i min indkøbskurv så havde jeg vist rigeligt at se til.

Posen indholdte 300 gr. grønkål som jeg lige skyllede en ekstra gang og lagde til tørre på et viskestykke.

Jeg hældte grønkålen ud på en bageplade beklædt med bagepapir, og hældte olivenolien over. Så strøg jeg oregano og salt på. Jeg kan ærlig talt ikke huske om jeg kom flere tørrede krydderurter over, men det kan man sagtens. Jeg kom også lidt revet parmesan ned over inden jeg kom det i ovnen.Jeg havde gang i alt for mange ting på en gang og skal lære at skrive ned hvad jeg gør. Men det smagte ganske fint. Jeg ville lyve hvis jeg sagde man ikke kunne smage at det er kål, men det var en god smag.  Da kålen var færdig i ovnen dryssede jeg ekstra parmesan over. Jeg synes måske især at den papirka dip jeg havde lavet til var god.

Grønkål chips med parmesan

Grønkål chips med parmesan

Paprika dip : 

3 spsk. Hellmanns mayo

1 spsk. Cayennepeber (mindre hvis ikke du bryder dig om den er for stærk, smag dig frem)

1 spsk røget paprika

1 fed hvidløg

Salt.

Røre røre rundt og smag den til. Kom evt lidt ekstra mayo i hvis den er blevet for stærk.

Grønkål chips med paprika dip

Grønkål chips med paprika dip

I morgen skal jeg til bog reception. Det glæder jeg mig vildt meget til. Det er Maria som har bloggen Vanløse blues som udkommer med en bog som hedder geniale grøntsager. Den kommer som kaldet, og jeg er sikker på den er løsningen på mine grøntsags udfordringer i hverdagen.  I skal nok høre nærmere, og mon ikke jeg skal ekspimentere lidt når jeg er blevet inspireret af hendes bog.

Tutelu

 

0 Søde tanker skrives her
0

Du vil måske også synes om dette

Skriv dine tanker

UA-78511755-1