Hjem ingen sukker Ingefær shots

Ingefær shots

af Linda

image

I dag har jeg lavet ingefær shots ! Bare fordi.

Min chef talte om ingefær shots og hvor begejstret han var for dem, og jeg fik lyst til at smage dem, da jeg jo er bekendt med alle ingefærens fortræffeligheder. Så jeg fik smagt et ingefær shot fra 7-eleven, hvor man kan købe dem i små shots flasker, til 12 kroner stk. Det er også disse flasker jeg har genbrugt på billedet. Jeg synes det var en stærk blanding, men også frisk ! Jeg fik lyst til flere og måtte begive mig til den nærmest 7-eleven for at købe mig et lille lager. Jeg var solgt og tænkte at det måtte kunne gøre billigere ved at lave dem selv.  Som tænkt-så gjort.

Så I dag har jeg lavet denne portion som jeg synes kommer overraskende tæt på købe versionen.

Jeg brugte ;

En hel pakke ingefær

4 citroner

1 appelsin

Fremgangsmåde :

Skær skrællen af din ingefær og skær den ud i store stykker

Skær skrællen af dine citroner (prøv at få det meste af den hvide kant med af da den er bitter.) og skær den i mindre stykker

Skær skrællen af din appelsin og del den i “både”

Kom det hele i din blender sammen med 4-5 dl vand.

Blende-blende-blende og smag til. Synes du den er for stærk ? Det skal den være !

Nu skal du tage en skål og en si frem.

Hæld hele balladen igennem din si og ned i en skål, hermed får du “pulpen” siet fra og kun vitaminvandet er tilbage.

Find en passende størrelse flaske og hæld dit vitaminvand over i.

Når du får brug for et shot ingefær, tager du hvad der svarer til en flaske på 60 ml. (eller hvad du lige har) og hælder vitaminvandet halvt op og resten fylder du med koldt vand. Jeg vil tro det svarer til 70/30.  Nu har du en passende mængde ingefærshot ! Lækker lækkert. Jeg vil anbefale dig at have nogen små portioner stående på køl, for de vinder helt sikkert mest når de er rigtig kolde.

Hele herligheden opbevares på køl og kan holde sig i en uge. Så burde du have nok til at starte og slutte dagen med en ingefær shot.

(Hvis ikke du er vant til ingefær kan det være en god idé at starte med 1 stk om dagen da din mave måske nok vil beklage sig over flere. Så kan du skrue op når du er inde i en god vane)

Skal jeg lige minde om nogen af de fortræffeligheder ingefær indeholder ?  Well well, here goes ;

Ingefær har i årtusinder været et populært middel mod fordøjelsesbesvær, diarre, kvalme og flere andre lidelser. (allerede her har ingefær vundet !)  Roden indeholder en række vitaminer og antioxidanter, der har vist sig vigtige mod bla. tarmkræft, sukkersyge, hjertekarproblemer og fertilitet. Adskillige undersøgelser har vist anti-inflammatoriske effekter af ingefær, hvilket kan have betydning for mange sygdomme (udover ovenstående også gigt).

Dette burde være nok til at du tager et eller to ingefær shot hver dag !

Ned med dig og købe ind, for nu starter din nye gode vane 😉

 

2 comments
0

Du vil måske også synes om dette

2 comments

Søren K. Simonsen/Bording A/S december 22, 2016 - 2:44 pm

Hej..
Vi søger for en kunde 3 – 9.000 stk små ingefær-shots flasker med kundens egen label.
Skal anvendes ultimo januar/primo februar
Er det noget du kan producerer ?

Reply
Advokadofyrensballondans december 28, 2016 - 8:05 am

Kære Søren. Tak for tilliden, men jeg kan desværre ikke lave så mange på en gang i mit lille køkken. Jeg tror også der må være nogen regler mht. hygiejne osv. når der skal produceres så mange.
Men tak 🙂
Bedste hilsner fra Linda

Reply

Skriv dine tanker

UA-78511755-1