Hjem Hverdagen Kylling i rød karry

Kylling i rød karry

af Linda
Kylling i rød karry
Kylling i rød karry

Kylling i rød karry er en klassiker hjemme hos os. Jeg har altid de fleste ting i skufferne, og det er både nemt og hurtigt. Jeg håber at du har lyst til at prøve retten, og se om ikke også den falder i din smag.

Jeg valgte at spise blomkålsris til. Du kan også vælge broccoliris. Bo fik almindelige ris som han blandede med blomkålsris.

Snuden i sporet

Vi er ved at være ved slutningen af uge 4 med snuden i sporet. Det er utroligt så hurtigt tiden går. Jeg synes at det er et godt og aktivt hold. De er gode til at støtte hinanden og deltage i gruppen på facebook. Der er altid nogle af mine deltagere som holder sig anonyme, og selvom jeg synes det er brandærgerligt, så er det deres valg. Det ville være meget lettere for mig at hjælpe dem i mål hvis jeg fik lov til at lære dem og deres udfordringer at kende. Men sådan må det være.

Jeg har planlagt mit næste, og formentligt, sidste hold, Snuden i sporet. Det bliver den 5 april, 2 påskedag. Vi kører holdet i 4 uger, og gør folk kampklar til at gå sommeren i møde med nye gode vaner.

Jeg skal tilbage på arbejdsmarkedet 1 maj, så jeg får ikke den samme tid til at fordybe mig i vægttabsholdet. Måske med tiden, når jeg er tilbage i rytmen, men jeg tør ikke love noget.

Kylling i rød karry

Du skal bruge, til 5 personer

  • 1000 g. kyllingebryst / filet / inderfilet skåret i mundrette bidder
  • 1-2 tsk. rød karrypasta (afhængig af hvor stærk du vil have den)
  • 1 dåse kokosmælk, jeg brugte den økologiske fra Coop som er dejlig cremet.
  • 1 pakke champignon (400 g.) skåret i mindre tern
  • 1 rød peberfrugt skrået i mindre tern
  • 100 g. blomkålsris til hver.

Du gør sådan her👇😊

  • Rist champignon i en gryde i en klat smør
  • Tag champignon af og læg til side
  • Fyld nu karrypasta ned i gryden og rør det med saften fra champignon
  • Steg din kylling i gryden med karrypasta
  • Når kyllingen er gennemstegt, hælder du kokosmælk ned og rører det godt sammen.
  • Hæld de stegte champignon i sammen med peberfrugt.
  • Servere med blomkålsris eller broccoliris.

Energiberegning. Pr person:

  • 370 Kcal.
  • 44 g. protein
  • 8 g. kulhydrat
  • 20 g. fedt

Hvis du er interesseret i flere lette hverdagsretter kan du tjekke disse ud;

Kylling i tomat og flødeost

Frikadeller

Hvis du vil have en af mine sidste pladser på næste vægttabshold Snuden i sporet kan du tilmelde dig og læse meget mere lige her

Rigtig dejlig lørdag til dig fra mig.

Kh Linda

0 Søde tanker skrives her
0

Du vil måske også synes om dette

Skriv dine tanker

UA-78511755-1