Coleslaw
Jeg er fornyligt begyndt at lave min egen coleslaw. Det er aldrig noget der har ‘kaldt på mig’ før. Jeg synes det så kedeligt ud, og mærkeligt med alt det snask 😉
Bo har længe været vild med coleslaw, og køber tit den i Fakta som hedder ‘med et tvist’. Det betyder at den har fået lidt ekstra smag med chili, og det er han vild med. Min udgave her er dog helt klassisk, jeg starter i det små, og så kan jeg evt. udvide med tiden.
Coleslaw mætter og er billigt tilbehør til nærmest alting. Jeg har brugt almindelig spidskål samt rød spidskål og gulerødder. Det er nogen smukke farver sammen. Kål kan du nærmest spise ubegrænset når du spiser low carb, og gulerødder kan fint passes ind i kosten også.
Du skal bruge, til 6 personer
- 1 almindelig spidskål (175 g)
- 1 rød spidskål (175 g)
- 2 små gulerødder
Du gør sådan her:
- Du skal finsnitte kålen og rive guleroden på den grove siden af rivejernet.
- Bland det hele godt sammen
Til dressing skal du bruge:
- 6 spsk. mayonnaise
- 1 spsk. æblecidereddike
- 1 spsk. citronsaft
- Salt og peber
- Evt. 1 spsk. sødning fra Sukrin eller almindelig sukker
- 1 finthakket forårsløg
- Bland det hele godt sammen i en skål og hæld over kål og gulerødder
Voila, nu har du en frisk og lækker coleslaw som du kan bruge som tilbehør til de fleste af dine retter.
Energifordeling pr. person (uden brug af sukker)
- 124 kalorier
- 1,4 g.protein
- 3,8 g.kulhydrat
- 11 g.fedt
Vi er nået til slutningen af #corona uge 2
2 uger siden jeg har kysset på mine børnebørn. Suk! De her lockdown tider betyder stort afsavn fra mange. Vi er alle sammen klar over at vi skal prise os lykkelige over ikke at være syge, men isolationen kommer til at trække tænder ud.
Jeg ved at mit introverte sind kommer mig til gode her, men selv som introvert kan jeg godt have bruge for at komme lidt ud at handle mellem andre mennesker, at gå på café og small talke med andre mennesker. Uvisheden er, som jeg skrev i sidste indlæg, det der føles mest klaustrofobisk. Tænk engang hvis dette forsætter indtil sommer, eller endnu værre, til efter sommer ?
Jeg kan ikke holde ud at tænke på det, og jeg aner ikke hvad jeg skal stille op med mine to teenagere som er begyndt at røre uroligt på sig. De savner deres skole og det sociale liv. Ppyyy jeg håber virkelig at vi snart får skovlen under den ondsindet virus.
Et positivt mindset
Jeg mener selv at være et positivt menneske, der normalt bærer ja hatten med stor glæde. Jeg har derfor været inde og søge en masse gode og positive mindset øvelser. Nogen dejlige mantra lignende sætninger jeg kan fortælle mig selv når det hele driller for meget.
Alt er godt
Vi er snart tilbage til normal
Vi har styr på det
Lad os få det bedste ud af situationen
Alt hvad jeg ønsker og tror på kommer til mig.
Tilbage til maden som også er god til at distrahere mig;
Noget andet og super nemt tilbehør jeg kan nævne er syltede rødløg. Mums. Eller hvad med denne her super lækre broccolisalat fra søde Mette der har bloggen ‘det handler mest om mad’
Krammer fra mig