Jeg er en ivrig bruger af Instagram, og følger mange inspirerende mennesker. Det er her jeg tit får mine ideer til nye opskrifter og smagsoplevelser, og instagram flyder over med opskrifter på low carb pandekager.
I dag skal I have opskriften på disse low carb pandekager, jeg har jo i forvejen en del opskrifter her på min blog bla. denne her
Pandekager lavet på æg og flødeost
Men det kan også være disse
Du kan altid søge på pandekager, i søgefeltet, øverst til højre lige over billedet af mig, på forsiden.
Jeg bruger ikke så tit vaniljepulver i mine pandekagere længerer, det er jo det pureste guld! Har du set prisen på det? Gisp! Heldigvis er jeg vild med både kanel og kardemomme, så det erstatter jeg med.
Jeg kører denne blog på WordPress, og jeg har netop opdateret siden. Shit en masse ændringer de har lavet, og det går langsomt! Jeg skriver meget hurtigere end maskinen kan følge med. Det er sindsygt irriterende. Hvorfor kan en opdatering gøre tingene dårligere? Jeg troede at det var meningen at det skulle blive bedre? Det ser da heller ikke godt ud med de links jeg lægger på nu og jeg kan ikke lave punktopstillinger. Hvorfor ændre ting til det værre? Åhh mand hvor bliver jeg træt …
Nå, tilbage til den opskrift. Den er ikke så meget anderledes en de andre jeg har, men prøv den.
Indlægget indeholder reklame.
Low carb pandekager
Du skal bruge, til 6 stk.
35-40 gram neutral smøreost
40 gr. Hytteost
3 æg
2 spsk. kokosfibre.
(du finder kokosfibre, bla. hos Helsebixen. Klik evt. på linket ude i højre side)
1 spsk. collagenpulver (kan undlades)
Kanel og evt. vanilje som smag.
Du gør sådan her:
Pisk æggene godt sammen, og tilsæt flødeost og hytteost. (hvis ikke du er vild med klumperne fra hytteosten kan du blende den først)
Tilsæt nu collagen og kokosfibre og lad dejen stå og trække lidt.
Nu er du klar til at fordele dejen i små klatter på stegepanden. De skal blive mørke på begge sider, og se sprøde og lækre ud, men giv dem ikke for lang tid da det vil gøre dem tørre.
Nu vil jeg gå ud i mit køkken og lave mig en portion pandekager eller vafler, inden jeg kaster min computer i gulvet af arriskab over denne opdatering. Jeg kan ikke skrive indlæg hvis det skal tage så lang tid hver gang. grrr!
FYYYY WordPress!!